Søren Sko er træt af TV-berømmelsen, der ikke interesserer han en dyt. Selv hans otte-årige søn synes det er træls at skolepigerne river og flår i hans far.
AF JAN ERIKSENAf og til kan Søren Sko godt føle sig en smule udtrådt. Indtil for nylig var han »bare« en forholdsvis kendt dansk popssanger. Nu er han dommer i Popstars. Og TV-stjerne. Med alt til faget hørende.
Selv ikke da Sko & Torp i sin tid solgte 200.000 eksemplarer af debutalbummet, skrev Søren Sko så mange autografer som nu.
Århus-sangeren lægger ikke skjul på, at han har det svært med den nyvundne »verdens«-berømmelse. Selv hans otteårige søn, Oskar, synes det er ved at være lidt træls med alle de store piger fra 8. og 9., der »river og flår« i ham for at snakke om hans far.
»Jeg ser ikke Popstars. Jeg hører heller ikke mine egne plader. Den del af det er ikke interessant for mig. Det er fint nok, men jeg dyrker ikke opmærksomheden selv.«
»Til gengæld er det sjovt at arbejde med deltagerne. Det er fantastisk at få et stykke blankt papir mellem hænderne. Måske har jeg ikke oplevet noget så skægt, som da jeg producerede sang for eyeQ sidste år,« siger Søren Sko.
»Jeg bryder mig ikke om berømmelse. Derfor har jeg også spurgt mig selv, hvorfor jeg siger ja til det Popstars. Gider jeg blive revet i stykker, når jeg henter min søn i børnehaven? Berømmelse er kun noget værd, hvis den bunder i noget. Jeg siger ja, fordi det positive trods alt overskygger det negative,« fortæller han.
Søren Skos nye CD »FaithHopeLove« er lidt af en milepæl i Skoens karriere. For første gang har han skrevet alle numre selv. Til det formål har han lært sig selv at spille guitar. Det er basal pop og rock, baseret på den helt enkle dyd, at melodien skal være i orden.
»Jeg bliver aldrig en Yngwie Malmsteen, men jeg har lært mig selv at komponere. Sangene er lavet over de samme tre forpulede akkorder. Jeg synes selv, at sangene er gode nok til at klare sig selv.
Det er albummet, mange mennesker troede jeg ville lave efter Sko og Torp. Jeg vidste, at den proces ville tage lang tid, og så for at undgå for lang ventetid lavede jeg feriepladen »Unspoiled« (med duetter, red.) så der var noget at leve af,« siger Søren Sko.
Han lægger ikke skjul på sin glæde over at være så privilegeret, at han kan blive ved med at udgive plader. I en branche, der efterhånden er så flygtig og business-minded, at kunstnere uden silikone-bryster har meget få chancer.
»Jeg har ikke travlt. Tingene må gerne tage den tid, det tager. Man må gerne hygge sig frem til en plade. I dag er alting Ordnung Muss Sein, tonen er hårdere, pladebranchen er blevet industrialiseret siden jeg startede,« siger Søren Sko.
Er Popstars ikke netop et eksempel på den industrialsering? »Nu skal man ikke gøre det til mere, end det er. Det er først og fremmest et TV-projekt. Et 20 millioner kroners projekt, som bliver lavet her og nu. Hvis du spørger mig, bliver der næppe lavet flere. I den store sammenhæng er det en lille parantes.«
»Der er en masse sure jyske folkesangere, der brokker sig over, at Popstars tager fokus fra alt muligt andet. Det er noget pis. Der er aldrig kommet så mange undergrunds rockplader som nu,« siger Søren Sko. Han er træt af kritikernes fokus på konkurrenceelementet.
»Jeg bliver ved gud aldrig personalechef. Det er ikke særlig sjovt at sende folk hjem, men man skal ikke underkende, at de godt selv ved det, når de andre er bedre. Det har jeg jo selv set igen og igen. De er gået ind til det, fordi de ved, at det er en konkurrence,« siger Søren Sko, som i den sammenhæng roser TV 2 for at have valgt en konstruktiv og dermed mindre snasket udvælgelsesform end i udlandet.
»I de fleste andre lande kører Popstars med en »god« og »ond« dommer, der sviner deltagerne til. Han får selvfølgelig en masse hadebreve.« »I og med at TV 2 og Metronome har valgt mig, må det være fordi de vil have en positiv stil i programmet,« siger Søren Sko.
