Mediet Marion Dampier-Jeans fortryder sin medvirken i TV-programmerne »Åndernes magt« og »Fornemmelse for mord«. Hun mener, at de har gjort hende berømt på et forkert grundlag. Kun for Kvinder har mødt mediet til en snak om berømmelse, ansvar og ensomhed
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Kunne mediet Marion Dampier-Jeans vælge om, ville hun ikke have medvirket i TV-programmerne »Åndernes magt« og »Fornemmelse for mord«. Konsekvensen af berømmelsen har været, at Marion aldrig kan være i fred for folk og have tid til sig selv, fortæller hun.Optagelserne tog også hårdt på Marion fysisk som psykisk og gjorde, at hun måtte være meget væk fra familien og dermed også hendes 13-årige datter Sophie. Hun bryder sig heller ikke om at være blevet kendt, fordi hun har været i TV. Faktisk vil hun slet ikke være kendt, for som hun selv udtrykker det, er hun nul og niks.
Interviewet skal foregå på sjette sal og trods sine lidt for mange kilo vælger Marion optimistisk at tage trapperne hele vejen op, for som hun siger, så er det rart at mærke, at man er i live. Lidt sjov kommentar fra en kvinde, der dagligt er i kontakt med de døde.
Ingen tryllekunstner
Marion er en nysgerrig optimist i mere end én forstand. Det var også derfor, at hun for et par år siden valgte at medvirke i de okkulte TV-programmer »Åndernes magt« og »Fornemmelse for mord«.
Selv om mange danskere elskede at se hende tale med og skifte personlighed efter de afdøde i de okkulte TV-programmer, er det i dag ikke med begejstring i stemmen, at danskfødte Solveig Marion Dampier-Jeans tænker tilbage på sine TV-optrædener.
»Jeg medvirkede for at finde ud af, om jeg kunne lide det, og derfor blev det på en måde meget personligt. Men det var frygtelig hårdt, især fordi mange havde og stadig har en forventning om, at jeg er tryllekunstner og tankelæser og derfor kan og ved alt. Og det gør jeg altså ikke, det må du gerne understrege i din artikel,« siger Marion og sukker.
Hendes medvirken har også gjort det blonde medium berømt, noget hun ikke bryder sig om.
»Det er ikke »Åndernes magt«, der har gjort mig til den, jeg er. Det er ånderne. Jeg bliver sur og ked af det, når jeg hører mig selv omtalt som verdensberømt eller en kendt guru. Jeg har et ordsprog, der siger, at jo mindre af dig, jo mere af ånderne, desto bedre et medium. Derfor er jeg heller ingenting, jeg er som person nul og niks. Jeg er et redskab til at formidle kontakt mellem vores verden og ånderne,« siger Marion, som i fremtiden hellere vil lave udsendelser, der respekterer den spirituelle filosofi og tager den alvorligt.
Dog giver hun stadig sig selv lov til at lave skægge ting ind imellem.
»Jeg nød at medvirke i mad- og børneprogrammet »Kidchen«, hvor vi lavede spøgelsesmad. Der blev faktisk stillet mange kloge spørgsmål. Og den slags underholdning er det min overbevisning, at ånderne godt kan lide,« siger madglade Marion.
Lev dit liv selv
At hendes medvirken i de okkulte programmer var så hårdt for hende, bebrejder hun ingen anden end sig selv. Hun har nemlig en filosofi om, at man selv må tage ansvaret for sit liv og de valg, man tager - og dermed også konsekvenserne.
Derfor advarer hun også folk mod at stole ubetinget på clairvoyanter. For ifølge Marion kan og skal man ikke leve sit liv ud fra, hvad andre fortæller én. Det handler om at mærke efter i sig selv.
»Folk må selvfølgelig selv om, om de vil tage til clairvoyanter og medier, men jeg vil råde folk til ikke at gøre det for ofte. Det er en dårlig ide at zappe rundt mellem flere forskellige, bare fordi vedkommende ikke lige fortæller dig det, du gerne vil høre. Hvis du vil til et medie, så vælg én ud, lyt til hvad vedkommende fortæller dig og forsøg så at bruge det konstruktivt i det liv, før du besøger vedkommende igen. Og husk også, at det i sidste ende er dig, der har ansvaret for dit liv,« siger Marion.
Hun mener, at mange bruger medier og clairvoyanter på grund af usikkerhed. Blandt andet henvendte en ung pige sig og fortalte om, at hun havde mødt en ny kæreste, og at en anden clairvoyant havde advaret hende om, at han var dårlig for hende, mens en tredje påstod, at han var manden i hendes liv. Marion afviste at komme med en bedømmelse og spurgte retorisk pigen, hvad hun egentligt selv følte.
Ensomt arbejde
Det kan synes som et paradoks, men selv om Marion dagligt har kontakt med masser af mennesker såvel som ånder, har hun faktisk ikke særlig mange venner.
»It's lonely being af medium,« slår Marion pludselig over i engelsk. Noget af det værste ved det job, jeg har, er nok, at alle vil have noget fra mig. Folk tror, at de bare kan kræve og kræve af mig, og jeg kan da godt forstå, at et ægtepar der har mistet et barn kan være desperate for at få kontakt til barnet, men det kan godt være hårdt, ikke at have tid til at være mig selv. Men det er selvfølgelig mit valg at være medium og dermed mit eget ansvar,« siger Marion og ser lidt tænksom ud. Til gengæld lyser hun op, da hun bliver spurgt, hvad det bedste ved hendes job er:
»Jeg elsker mit job, når jeg ser ansigtet på et menneske, der har fået besked fra en savnet afdød og kan mærke, at det har hjulpet dem til at forstå og acceptere. Det giver mig en varme i kroppen og en glæde, der næsten ikke er til at beskrive«. srg@bt.dk
