Janni og Karsten Ree er endnu ikke blevet skilt.
Men næste punkt i den allerede dramatiske skilsmisse er, at parterne bliver indkaldt i Familieretshuset, hvor der ikke mindst skal diskuteres et potentielt ægtefællebidrag.
»Karsten vil med sindsro afvente den proces, der nu forestår og håndteres af myndighederne i forhold til skilsmissen,« lyder det kort fra Ree-imperiets kommunikationsansvarlige, Sune Aagaard, til B.T.
»Vi henholder os til ægtepagten, og derudover har vi ikke andre kommentarer.«
I ægtepagten, som B.T. har set, har Janni Ree ved brylluppet for knap ti år tilbage givet afkald på at få del i Karsten Rees arv og formue, både i tilfælde af hans død og deres skilsmisse.
I den aktuelle situation med den igangværende skilsmisse, oplyser Janni Ree overfor B.T., at hun endnu ikke er blevet indkaldt til den såkaldte vilkårsforhandling i Familieretshuset.
Men derudover har hun ikke yderligere kommentarer til den kommende forhandling om ikke mindst ægtefællebidrag.
»Jeg har ikke forstand på det, jeg lader min advokat ordne det og vurdere, hvad han synes, er rimeligt,« siger Janni Ree kort.
Ikke nok, at den anden har mange flere penge
Når et ægtepar ikke er enige om vilkårene for skilsmisse, så bliver det gerne en langstrakt affære.
Det fortæller kontorchef for Ægteskaber i Familieretshuset, Britt Egeskov, til B.T.
»Vilkårene, som parterne skal være enige om, er, om en skal betale ægtefællebidrag til den anden, og i givet fald hvor længe, og hvis parret har boet sammen i en lejebolig, hvem der eventuelt skal fortsætte med at bo i boligen,« lyder det fra Familieretshusets kontorchef.
»Hvis parterne ikke er enige, indkalder Familieretshuset parterne til en vilkårsforhandling. Her forsøger Familieretshuset sammen med parterne at afdække mulighederne for at nå til enighed.«
Karsten og Janni Ree har ingen lejeboliger at strides om, så derfor er det altså blot vilkåret om ægtefællebidrag, som Familieretshuset kan hjælpe parterne med at blive enige om – og i sidste konsekvens fastsætte et beløb på.
For både Karsten og Janni Ree har allerede slået fast, at de hver især ønsker at blive skilt fra hinanden.
Og Janni Rees anklager om, at Karsten Ree har løbet fra deres mundtlige aftale om, at han skulle hjælpe hende økonomisk videre i tilfælde af skilsmisse, ligger udenfor Familieretshusets resortområde.
Men det gør et muligt ægtefællebidrag altså ikke.
»Ægtefællebidrag vil typisk kun være relevant, hvis den ene ægtefælle er langt bedre stillet end den anden ved en skilsmisse,« forklarer kontorchef for Ægteskaber i Familieretshuset, Britt Egeskov.
»Det er dog en forudsætning, at den ene ægtefælle har et forsørgelsesbehov efter skilsmissen – altså at parten ikke kan forsørge sig selv, og den anden har en forsørgelsesevne,« lyder det.
Den nu næsten pensionerede erhvervsrigmand Karsten Ree har dog i sin skilsmisseattest til Familieretshuset anført, at han kun tjener 115.000 kroner om året – altså mindre end en folkepensionist.
På samme måde har Janni Ree fortalt, at hun søger nye udfordringer, da hun ikke har et fast job, udover sit ejerskab i sit endnu underskudsgivende onlinekasino.
Men det er altså heller ikke nok for at få tildelt ægtefællebidrag, at den ene part har væsentligt flere penge end den anden.
»Længden af ægteskabet og forudgående samliv har her også betydning ved vurderingen af et eventuelt behov for forsørgelse, ligesom måden et ægtepar har indrettet sig på under ægteskabet har betydning for vurderingen af, om der fastsættes ægtefællebidrag,« forklarer kontorchef for Ægteskaber i Familieretshuset, Britt Egeskov.
»Hvis et ægtepar ikke kan blive enige efter, at de har være til vilkårsforhandling i Familieretshuset, træffer Familieretshuset en afgørelse på de områder, uenigheden drejer sig om. Hvis en eller begge parter ikke er enige i Familieretshuset afgørelse, kan de inden fire uger efter afgørelsen indbringe sagen for familieretten.«