Endnu engang kommer iværksætter og influencer Irina Olsen med en chokerende afsløring om sin økonomi, efter hun i første omgang chokerede mange, da hun ærligt fortalte, hun kun havde 2.000 kroner på sin konto.
For i dokumentarserien 'Irina i stykker' følger TV2 Irina Olsen i tiden under hendes skilsmisse.
Og i seriens tredje afsnit afslører den ukrainske skønhedsdronning, hvorfor hendes økonomi ikke er så god - som mange måske ville antage.
»Jeg har egentlig haft rigtig godt styr på min økonomi i mange år, lige indtil jeg blev gravid. Så har jeg egentlig været nødt til at starte forfra,« siger hun i dokumentaren.
Og det er særligt én ting, der gør sig gældende for den økonomiske spændetrøje.
»Der, hvor jeg er lige nu, er, at jeg har en skattegæld, og den skal jeg have dækket, inden jeg kan noget som helst - at all,« lyder det fra Irina Olsen.

Senere i dokumentaren følger man Irina Olsen, der gør klar til en fremvisning i hende og eksmandens, den danske musiker Faustix, som også går under det borgerlige navn Morten Olsen, fælles hjem.
For grundet sin økonomiske situation er Irina Olsen tvunget til at bo i det hus, der tidligere dannede ramme om familielivet med ham.
For eksparrets fælles bolig i Nivå skal nemlig sælges, før Irina Olsen har råd til at flytte til en anden bolig.
Hvor stor Irina Olsens skattegæld giver hun ikke seerne et indblik i. Hun afslører heller ikke, hvordan gælden opstod.

Men hendes frustration over den manglende økonomisk frihed kommer særligt til udtryk i dokumentarens andet afsnit.
»Det er fucking hårdt lige nu, jeg har lyst til at knække mange af dagene. Jeg har lyst til at græde over, at jeg ikke bare har penge på kontoen til at finde en lejlighed, efter jeg har knoklet så hårdt i de her år.«
»Jeg har lyst til at skrige af mig selv over nogle af de valg, jeg har taget,« lød det.
Programmet 'Irina i stykker' kan ses på TV 2 Echo og TV 2 Play.
