En kuffert fuld af cannabis til en værdi af over en million kroner.
Det var den svimlende last, som den britiske influencer Ellie Crampsie forsøgte at smugle direkte ind i Skotland.
Hun kom direkte fra en ferie i Thailand, og det overambitiøse forsøg endte med en anholdelse i Edinburgh lufthavn, skriver The Sun.
Nu har den 23-årige infleuncer siddet på anklagebænken.
Under retssagen den 26. marts valgte influenceren at lægge kortene på bordet og erklærede sig skyldig i forsøg på smugling med henblik på videresalg.
Anklager Emma Laing tegnede i retten et tydeligt billede af den afslørende kontrol:
»Hun bekræftede over for politibetjenten, at hun kom fra Thailand. Hendes bagage blev åbnet, og et stort antal vakuumposer blev fundet i kufferten.«
I alt gemte der sig 17 forseglede poser i bagagen – en fangst med en anslået værdi på mellem 990.000 og 1,3 millioner danske kroner.
Selvom skyldspørgsmålet nu er afgjort, svæver straffen stadig over hovedet på Ellie Crampsie.
Dommeren afventer en socialrapport fra strafferetssystemet, før den endelige dom bliver afsagt, og influenceren får vished om sin fremtid bag tremmer.
