Til juli starter optagelserne på filmen 'The Hunt for Gollum', der bliver den nyeste tilføjelse til filmserien 'The Lord of the Rings', bedre kendt på dansk som Ringenes Herre. 

Fans af filmene kan nu glæde sig over, at deres elskede Gandalf igen skal spilles af skuespillerlegenden Ian McKellen. 

Det bekræftede han på det amerikanske talkshow The Late Show.

Selvom det er over 20 år siden, at Ringenes Herre-trilogien blev udgivet, så fortæller den 86-årige skuespiller, at han nok skal tage det karakteristiske lange grå skæg på og sætte den spidse grå hat på hovedet. 

Filmene er smækfyldt med ikoniske roller, herunder Aragorn, der spilles af danske Viggo Mortensen, og selvom intet er bekræftet endnu, går der rygter om, at flere stjerner vender tilbage.

Castingen til filmen er i gang, og det bliver igen New Zealands naturskønne omgivelser, der skal danne ramme for filmen. 

Fans må dog væbne sig med tålmodighed.

Filmen forventes først at have premiere den 17. december 2027.