Skal vi kunne tjekke hinandens telefoner for at komme videre efter utroskab?
Det er et af de redskaber, terapeut Rikke Thuesen foreslår til et par, der kommer i terapi for at få hjælp til at få genetableret tilliden.
Peter og Camilla har været sammen i otte år, har to børn, et »tåleligt« sexliv, som de selv kalder det, og var måske nok blevet hinandens praktiske bagland, gode til at få hverdagen til at fungere, men ikke så gode til at være kærester. For et års tid siden opdagede Camilla, at Peter havde en affære, da hun så en besked på hans telefon og gik på opdagelse. Da hun konfronterede Peter med affæren, benægtede han, indtil hun viste ham de beskeder, hun havde læst.
Han lovede at stoppe forholdet, hvilket han også gjorde i en måneds tid, hvorefter han »tilfældigt« – med egne ord – rendte ind i kvinden og genoptog forbindelsen. Efter omkring to måneder indrømmede han over for Camilla, at han havde set kvinden igen og nu ville stoppe det helt og fokusere på at genetablere forholdet mellem ham og Camilla.
De havde forsøgt at lægge det bag sig, men kunne ikke rigtig komme videre uden hjælp. I første samtale havde de fortalt mig om forløbet, og hvad der var på spil. Peter følte skyld og skam og følte sig hele tiden som jaget vildt og var belastet af, at Camilla stillede en masse spørgsmål. Han ville bare gerne lægge det bag sig, ville gerne erkende skyld og ansvar, men var også meget træt af hele tiden at skulle svare på spørgsmål og vende tilbage til episoden.
Camilla havde mistet tilliden og var bange for at stole på ham igen. Hun havde ikke kunnet mærke noget på ham hverken første eller anden gang og turde ikke stole på, at han ikke kunne gøre det en tredje gang. Så selv om hun havde et ønske om at tilgive, mærkede hun hele tiden en uro og usikkerhed og forsøgte at aflæse, om der skulle være signaler, der indikerede, at Peter var 'i gang' igen.
De havde fået til opgave at lave tillidsopbyggende øvelser, som kunne genetablere fortroligheden og tilliden og nærværet, og det gik egentligt o.k. Camilla havde fået fri adgang til Peters mail og telefon og kunne kigge, når hun ville, for at føle sig tryg, men der var stadig en følelse af mistro og uro.
»Jeg føler mig så svigtet og utryg,« udbryder hun ulykkeligt og kigger bedende på mig, som om jeg kan fjerne den smerte, hun sidder med.
Fortæl mig lidt om den følelse?
»Peter har været det menneske, jeg har stolet allermest på, ham, jeg altid har kunnet regne med, og som har haft min ryg. Og nu er det, som om hele min verden er usikker og utryg.«
Kan du huske, om du har oplevet noget før, der minder om det?
Hun sukker.
»Ja, min far forlod os … Han forsvandt bare.«
Hvad skete der?
»Han fandt en anden kvinde og gik fra min mor, og så adopterede han ligesom hele den nye familie, og vi så ham ikke så meget derefter, som om den nye familie var meget mere værd end os …«
Og hvordan var den følelse?
»Det var forfærdeligt – han var min sikre støtte og ham, der altid passede på os, og så var han bare væk.«
Og hvordan havde du det med at stole på folk efter det?
»Det har jeg altid haft virkelig svært ved – faktisk er du nok den første, jeg rigtig har turdet stole på,« siger hun og kigger på Peter med tårer i øjnene.
»Og så sker det her … Det gør så ondt, at min klippe, min sikkerhed, ham, der passer på mig, sådan har svigtet – det er sgu ikke så meget det med hende, der er svært komme over.«
Hvad får du lyst til, når du mærker den følelse?
»At gemme mig, passe på mig selv, trække mig fra Peter – jeg er ikke sikker på, jeg tør stole på ham igen.«
Samtalen gav Peter og Camilla en indsigt i, at utroskaben havde større og dybereliggende konsekvenser, blandt andet fordi den aktiverede nogle svigtfølelser, Camilla havde med fra barndommen, og en automatisk forsvarsstrategi, der går ud på at trække sig følelsesmæssigt og skabe afstand for at beskytte sig selv mod yderligere smerte.
Artiklen er bragt i samarbejde med Alt for damerne.
