Lørdag giftede den amerikanske præsidents barnebarn sig i et af verdens mest kendte huse.

Det Hvide Hus.

Det skriver BBC.

Joe Bidens barnebarn 28-årige Naomi Biden fik sin tre år yngre Peter Neal under smukke omgivelser ved et sjældent bryllup i netop Det Hvide Hus.

Faktisk er det blot 19. gang i historien, at den amerikanske præsidents officielle bolig har åbnet dørene for et bryllup, hvor det primært har været præsidenters børn, familie og venner, der har sagt ja til hinanden.

Naomi Biden og Peter Neal mødte hinanden for fire år siden og bor i dag sammen i Det Hvide Hus.

Naomi Biden er datter af Joe Bidens søn Hunter Biden, der flere gange har været i søgelyset for både skandaler og personlige udfordringer.

Blandt andet har brudens far kæmpet med alkoholmisbrug – og er af flere omgange blevet omtalt som familiens sorte får.