Den aarhusianske popsnedker Thomas Helmig modtog »Æresprisen« ved årets Danish Music Awards. Helmig har siden debuten i 1985 udsendt 14 albums og leveret en perlerække af klassikere.

- I snart tre årtier har han med sine albums og hits leveret soundtracket til generationer af danskeres liv. Han har givet os muligheden for at græde. Han har givet os muligheden for at grine. Og han har givet de fleste af os muligheden for at stjæle et kys på dansegulvet. Men vigtigst af alt taler han med sine nære tekster og fængende melodier på vegne af vores hjerter, lyder det blandt andet i special-juryens begrundelse for at tildele Thomas Helmig prisen.

BNB