Holder han sig ude af problemer, og lykkes han med at overholde en række regler, dropper retten sagen mod Mingus Reedus.

Det afgjorde dommere ved retten i New York. 

Sagen vil endegyldigt blive droppet den 8. marts 2027, skriver Se og Hør.

Han er søn af den danske supermodel Helena Christensen og har siden 23. august 2025 haft en grim sag hængende over hovedet.

Mingus Reedus ringende til alarmcentralen, fordi han var sammen med en kvinde i sin lejlighed. Ifølge Mingus Reedus tog hun piller og truede med at begå selvmord.

Da politiet ankom til stedet, blev Mingus Reedus imidlertid anholdt for vold, chikane og for at tage kvælertag på kvinden.

Helena Christensen fik sønnen Mingus Reedus med den amerikanske skuespiller Norman Reedus.
Helena Christensen fik sønnen Mingus Reedus med den amerikanske skuespiller Norman Reedus. Foto: Sameer Al-Doumy/AFP/Ritzau Scanpix

Men retten vil droppe sagen, hvis han undgår at blive anholdt igen samt overholder det tilhold, han har, mod det påståede offer.

Mingus Reedus' advokat, Priya Chaudhry, var dog også sikker på, at de ville vinde sagen, fortæller hun til Se og Hør. 

»Vi havde bevismaterialet, vi havde fakta, og vi havde beviserne. Måske indså statsanklageren det, for mindre end en uge før retssagen tilbød de at frafalde sagen,« 

Advokaten udtaler yderligere, at Mingus Reedus ser frem til at lægge sagen bag sig.

Helena Christensen har ikke kommenteret sin søns sag.