Så fik vi da endelig den endegyldige definition på begrebet ”dybt godnat” - tillykke med det Genesis.

De kaldte det, de plagede os med dengang i 70’erne og tidlige 80’ere, for ”progressiv rock”.

Hvad det så lige var, der var så fa’ens progressivt ved teknologisk teatertorden og soli, som var musikkens svar på 100 års krigen, fik vi dog aldrig rigtigt forklaret.Så vi gik ud og hørte Slade i stedet for.

Anyway; af årsager bedst kendt af hovedbestyrelsen i Barclay’s Bank i London har ét af den tids ”progressive” rockbands, Genesis, valgt 11 år efter de oprindeligt holdt op i den konstellation, som torsdag stillede op i Herning - Phil Collins, Mike Rutherford og Tony Banks - at tage på en comeback turné.

Fint nok. Hvis altså ikke lige det var for den ikke helt uvæsentlige detalje, at bandet allerede i Herning på andet show på samme turné syntes at have glemt, hvorfor de overhovedet egentlig gad det her.

Men på comeback-turné tog de. Og det skulle de aldrig have gjort.Det var såmænd galt nok at de 36.000 i Concert Arena i første halvdel af koncerten måtte døje med en lyd hentet fra selve Helvedes huleste haller.

Langt værre var det dog, at de også måtte trækkes m ed et band, som fra starten gik med ”Duke” og ”Turn It On Again” og så i øvrigt resten af koncerten igennem udviste et engagement og en fremdrift som en snegl i saltlage.