Spice Girl-silden Geri Halliwell lever i frygt på grund af en sindssyg stalker, der lusker rundt om hendes hjem. Popsilden frygter både for sin egen og datterens sikkerhed.

Engelske Geri Halliwell har nu fået ekstra sikkerhed omkring sit hjem for at beskytte sig selv og sin to-årige datter Bluebell mod en vanvittig forfølger, der lurer konstant omkring hendes hus i det nordlige London.

- Geri er blevet ekstremt bekymret de seneste par måneder. Denne person har slentret rundt omkring hendes hus konstant, og det gør hende virkelig chokeret og bange, fortæller en af popsildens venner til The Sun og tilføjer:

- Hendes tyverialarm er gået af nogle gange, når hun har været ude. Hun er bekymret for sin egen og Bleubells sikkerhed.

Geri Halliwell, der er goodwill-ambassadør for FN, har tilmed måttet skifte telefonnummer på grund af adskillige generende opkald fra stalkeren.

- Telefonen ringede på alle tider af døgnet, så hun måtte tilsidst få nyt nummer, fortæller vennen.

Det er ikke første gang, at Geri Halliwell er blevet truet. I juni sidste år blev hun efterladt rystende som et espeløv, efter at være blevet slået af en rablende vanvittig kvinde i London ved en prisuddeling.

Galningen kom ind til the Glamour Awards ved at foregive at have vundet en konkurrence. Herefter sneg hun sig forbi sikkerhedsfolkene og skreg fornærmelser i hovedet på Geri Halliwell, inden hun blev hevet væk derfra.

- Geri har været i rampelyset i 15 år, så hun ved alt om, at nogle mennesker kan blive lidt for passionerede. Hun er meget opmærksom på, at livet i offentlighedens søgelys kan bringe uvelkomne elementer med sig, siger kilden til The Sun og tilføjer:

- Da hun var med i Spice Girls, blev de forfulgt dag og nat af besatte fans. Men denne seneste episode er noget mere seriøs end det, og hun har ikke i sinde, at tage nogle som helst risiko med sin datters velbefindende. I det mindste kan Geri finde støtte hos sine tidligere bandkolleger.

Spice Girl-silden Mel B har også prøvet at blive forfulgt af en stalker. Hun blev i fire år plaget af galningen William Lepeska, inden han blev arresteret.