Stand-up-komikeren Geo fra Aalborg er fuld af numre. Han bliver den nye vært og opråber på Zulus flagskib, Zulu Bingo efter Jan Elhøj.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Egentlig ville den 28-årige nordjyde, hvis fulde navn er Christian Geo Heltboe, være gymnasielærer - og efter eget udsagn er han stadig sådan cirka 39 sider fra at være cand. mag. i dansk og engelsk.

»Men så kom stand-up-komikken ind i mit liv, og det har jeg så levet af et par år,« lyder det med jysk underdrivelse. Faktisk har han levet af stand-up de sidste ti år og vandt i 2000 DM i stand-up for amatører.

Selv er han ikke den store gambler. Han foretrækker at sidde i baren og kigge på de andre. Hvis han endelig spiller, er han en rigtig god taber, for han er faktisk ligeglad med at vinde.

»Jeg har fået frie tøjler og vil optræde som mig selv i de forskellige sketches i programmet,« fortæller Geo, der kommer på skærmen første gang 7. september. I aften bliver han præsenteret ved Zulu Rocks-koncerten i Parken.

Stadig biler som præmie
»Man vil selvfølgelig altid prøve at sammenligne mig med Elhøj, men det bekymrer mig ikke. Der skal nok være nogen, der synes, jeg er sjov. Jeg har en lidt anderledes, syret humor. Så når Jan f. eks. haler en stripper ud af skabet, vil jeg f.eks. hive en bjergged ud. Og så har jeg tænkt mig at have en veltrimmet, olie-skinnede Chippendale-fyr til at hjælpe mig med præmieuddelingen,« fortæller Geo, der selv har tænkt sig at debutere i hvid smoking,.

Han er vant til at give en hånd med i den sjove ende af TV som f. eks. »Åndehullet« på DR2 og »Rundfunk« på TV 2, hvor han har haft et fast comedy-indslag.

Modsat Jan Elhøj, der let bliver forpustet, er Geo i god form. Han er vant til at løbe langt og har gennemført flere maratonløb.

Et punkt har Geo ikke tænkt sig at lave om: Der vil stadig være biler som hovedpræmier.

ke@bt.dk