... for nu at sige det med Linda Ps egne ord fra forestillingen 'Linda P på bjerget'

Der findes nydelige middelklassefruer, som vrinsker hysterisk af grin, når de hører ord som 'pik' og 'prut' fra scenen. Nu ved jeg, at der også findes et stort, yngre publikum, der klasker sig på lårene af henrykkelse, når Linda P ævler om sin afføring og om, at 'gnaske gren' og 'få en guffer'.

Det gør hun meget – til premierepublikummets store jubel – i 'Linda P på bjerget', der er en slags stand-up’et leg med Holbergs komedie 'Jeppe på bjerget'.

- What the fuck? Drømmer jeg eller er jeg blevet drug raped af Peter Asschenfeldt? udbryder den rom og cola-fordrukne maler, Linda P, da hun vågner på tv-baronens kontor i en forestilling, der markedsføres som hendes debut som rigtig teaterskuespiller.

Det er vrøvl. At spille en talentløs amatør kræver nemlig et virkeligt skuespillertalent. Og sådan et ejer Linda P ikke – det afsløres med pinlig tydelighed i det slatne pjat på Nørrebro Teater, hvor selv en så topprofessionel komiker som Ulf Pilgaard virker fortabt.

Det bedste, der er at sige om Linda P, er også det værste: at hun overhovedet ikke forsøger at være andet end det, hun altid er, nemlig en tabertøs fra Sydhavnen. Hun er grov, vulgær, vrissen og med et ansigtsudtryk som kold havregrød. Sådan er hun i begyndelsen af forestillingen, og sådan bliver hun ved med at være.

'Linda P på bjerget'. Af Jacob Tingleff og Jonatan Spang. Instruktør: Jonatan Spang. Nørrebro Teater - til 24. april.