B.T. Steffen Jungersen anmelder koncerter fra Rock Under Broen.
MAGTENS KORRIDORER, Rock under Broen, ****ALANIS MORISSETTE, Rock Under Broen ***
DEF LEPPARD, Rock Under Broen **
- Okay, kællingen havde tre hits for ti år siden. Hvad fanden skal hun hér NU?
Hverken citatet eller ordvalget er mit, men det var, hvad der kunne blive den canadiske kanariefugl, Alanis Morissete, til dels fra en i øvrigt ikke synderlig påvirket ungersvend på Rock Under Broen.
Og fraset de tre hits ”Ironic”, ”All I Really Want” og ”Hand In My Pocket” fra Alanis’ faktisk 13 år gamle gennembrudsalbum ”Jagged Little Pill” reagerede størstedelen af publikum da også med en apati, der kunne få Tollund-manden til at virke som et oplagt emne til den næste omgang af ”Vild med dans”.
Næppe helt retfærdigt – i og med at frk. Morissette faktisk også har lavet gedine plader siden dengang. Det hun imidlertid IKKE har formået er – så prosaisk at sige – at ”få lortet ud over rampen” og skrive nogle nye sande ørehængere.
Det var i hvert fald ikke på en festival på Fyn, hun hørte hjemme. Eller skulle vi bare konkludere, at den 90’ernes weltschmerz, hun engang var Oversygeplejerske over, i det nye årtusinde har flyttet smertens sår over til den ironiske indgang, h vor f.eks. vore egne Magtens Korridorer regerer. Hvilket de gjorde i fineste stil endnu engang, lige før de blev tvunget af scenen p.g.a. Alanis Morissette.
Og jeg kan jo kun endnu engang citere Korridorernes smukkeste udtalelse:
”Nogen skal jo feje skårene op efter alle de knuste drømme…”
Det gør så selvsagt heller ikke noget, at Magtens Korridorer spiller bedre end nogensinde. Det var sgu lige før, jeg tilgav dem, at de ikke spillede ”Hestevisen”.
Men lov mig at checke dem snarest! De er rigtigt fede lige nu.
Det er festivalens absolutte hovednavn - de siden midten af 80’erne 65 millioner album sælgende Def Leppard IKKE. Jeg skal beklage over for dem, der har det sådan, men det faktum, at bandets nyeste album ”Songs From The Sparkle Lounge” er en omgang bagstræberisk bras, er desværre ingen tilfældighed.
Ikke engang på de to nye numre de spillede på Rock Under Broen kunne de tilføje et engagement, som kunne matche Bertel Haarders entusiasme, når han hører om et pensum-forslag, som kan dateres efter 1953.
Med andre ord: det hér er åbenbart ”Jungersen, kill your darlings” måned. Først hører jeg én af mine største favoritter i historien Judas Priest levere som en flaskedreng med slidgigt i armene, dernæst skal jeg være vidne til, at én af historiens største rocksangere David Coverdale har mindre stemme tilbage end mig efter en eftermiddag på stadion og sluttelig skal jeg Guitaren-hjælpe-mig være vidne til, at dét band, som mere end noget andet i slutningen af 80’erne definerede rockLYDEN (og dertil som nævnt solgte 65 mio. plader) en ude af stand til at levere andet end en parodieret pantomime af de dér sange fra dengang.
”Hysteria” blev spillet så dårligt, så den var næsten ukendelig, og jeg mener at have kendskab til rodbehandlede mammut (stød)tænder med mere nerve end Def Leppards udgaver ”Animal”, ”Pour Some Sugar On Me”, ”Rock Of Ages” og – specielt – kæmpehittet ”Photograph”.
Det var en ynk, og for at være ærlig, så er det vist på tide, at vi tager op til revision, om de dér firsere, nogle af os altid himler op om var så fede, i virkeligheden ikke bare var tomme kalorier.
”Do ya wanna get rocked?” forhørte sanger Joe Elliott sig sluttelig.
Ja, hellere end gerne. Men fandme ikke af et band, som hører hjemme som pantomime-indslag på det årlige ”Last Night Of The Proms” show i London.
Over and – i dén grad – out!
