Erik Peitersen er meget mere end en charmerende handyman og dansepartner. Han har rejst 4.000 km som pilgrim gennem Europa på sin cykel - fra katedral til katedral.
Han var døden nær, da han som sømand var ved at gå ned med et fragskib. Og så har han prøvet at være kvinde i lidt over et døgn. Det foregik, da han fejrede sin 40 års fødselsdag som en stor damefrokost.Erik Peitersen er ikke bare kunstner, men også livskunstner, og de færreste ville gætte på, at han lige er rundet 50 år. Han vedkender sig dog også gerne, at han er en slags evig teenager. Han har aldrig haft et »rigtigt« 9-5 arbejde. Han voksede op i et hjem med en far, der var ungdomsoprører, årtier før begrebet var opfundet.
For Erik Peitersen har det været det mest naturlige at svejse sin egen 45 fods stålbåd sammen for at sejle ud i verden. Han har altid kastet sig ud i projekt efter projekt og forstår ærligt talt ikke, hvorfor vi danskere er så bange og angste for at udnytte alle de muligheder, livet og verden indeholder.
»Jeg undrer mig tit over, at andre mennesker ikke har større frihedstrang, end de gi'r udtryk for. Det må jeg sige. Der er en enorm frihed ved selv at bestemme over sit liv - der er selvfølgelig også en risiko.
Mange mennesker lever efter det gamle ordsprog: »Man ved, hvad man har, men man ved ikke, hvad man får.« Og det er da nok noget af det mest røvsyge, man kan lukke ud af sin mund. Det er virkeligt udtryk for en livsangst. Jeg har erfaret, at ligegyldigt, hvilken retning, du stikker ud, så vil verden ligge for dine fødder,« siger Erik Peitersen, der også har erfaret, at når nøden er størst, er hjælpen nærmest.
Alle har talent for noget
»Når man står og tænker »hvordan helvede skal vi få betalt den næste termin,« så ringer klokkerne pludselig, og der falder nogle guldmønter ned et sted,« siger Erik.
Han tror oprigtigt på, at alle mennesker har et talent for noget - og at de ikke behøver at bøje nakken og ende med en tilværelse, der keder dem.
»Ingen mennesker er talentløse. Vi er allesammen gudsbenådet. Vi er allesammen velsignet og har det, vi skal ha',« pointerer Peitersen, som godt kan finde på at bede fadervor i en kneben stund.
Den lyshårede charmør, der i dag er 50 år, medgiver, at han er en slags evig teenager. Han er gift med Susan, og de har sammen sønnerne Thor, Alexander og Andreas på 14, 18 og 22. Den ældste er flyttet hjemmefra. De bor i et bofællesskab i Æbeltoft.
Da Erik Peitersen i sin tid mødte Susan på teknisk skole, hvor de begge fik deres skiltemaleruddannelse (hans far forlangte, at han fik en håndværksmæssig uddannelse) blev hun ikke skræmt over hans syn på tilværelsen.
»Jeg sagde til Susan på et meget tidligt tidspunkt, inden vi overhovedet begyndte at være kærester, at hvis du vælger mig, så kommer du ikke til at bo sammen med en mand med hjemmesko og søndagsavis.
Frihedselskende menneske
Jeg er et meget frihedselskende menneske, og jeg forlanger noget af tilværelsen. Men hun har og havde heldigvis samme indstilling. Så hun har aldrig banket i bordet og f.eks. forlangt, at jeg fik en fast stilling.
Susan og jeg har altid været overlevere. Vi har altid levet simpelt og har aldrig slået et for stort brød op. Susan har været utroligt loyal over for mig og min mærkværdige indstilling til tilværelsen.
Vi har f.eks. aldrig brugt penge på møbler. Vi har aldrig sat os i gæld som mange andre mennesker. Vi har altid kørt i ydmyge biler og haft simple ting.
Det kan kun lade sig gøre, hvis man har samme holdning til tilværelsen. At man sætter pris på de samme ting. Og bruger pengene på noget ordentligt, når de er der. Ta'r ud at rejse, gør noget, der giver noget indhold i tilværelsen.
Man skal i enhver forstand give hinanden luft. Hvis man gør det og føler, at man får den luft, man skal ha', så løser det utrolig mange problemer. Mange mennesker går jo fra hinanden på grund af nogle fuldstændigt banale ting, som kunne have været løst på et splitsekund,« siger Peitersen om den holdning.
Hvad angår børneopdragelse, så mener Peitersen, at det er et lidt forkert ord - det handler snarere om, at børn får en rigtig dannelse, en ordentlig etisk og æstetisk sans, så de ved, hvad livet består af.
Slås med sine børn
Og så skal de lære en ordentlig jargon over for andre mennesker og ikke bande helt så meget, som han selv gør. Og hvordan sørger man så for at hærde børnene ordentligt til den verden, der venter dem? Ved bla. slåskampe:
»Jeg har altid nydt at slås med mine børn - ligesom jeg sloges med min far. Men kun for sjov, ligesom løverne ude på savannen. Løveungerne, de lærer stort set ikke andet end at slås hele deres barndom. Og så skal vi voksne mennesker jo også ha' lov til at lege.
Det er meget vigtigt, at børn ikke opfatter voksne som nogle stereotype, konforme individer. Man skal jo bringe barnet i sig med hele vejen.
Det er vigtigt, at vi voksne danser ballet og fjaser, når vores børn ser det. Og det er også meget vigtigt, at de ser mor og far kysser hinanden, at de skændes og at man elsker hinanden. Det er sådan nogle signaler, de sampler op.«
Den kreative hverdag for familien Peitersen foregår i et bofællesskab på en gård i Æbeltoft - og sådan har det været i 25 år:
»Jeg har jo på et tidligt tidspunkt indset, at mennesker ikke får noget op at køre alene. Man er afhængig af andre mennesker, så jeg besluttede for længe siden at bo sammen med nogle andre i et bofællesskab.
Hvis min kone og jeg så er væk, så er der altid nogle andre, der kan tage sig af børnene - for vi bor tre familier sammen. Og hvis de ikke har kunnet li' aftensmaden hos os, så har de kunnet gå ind og snuse i gryderne hos naboerne og fået lov at spise der.«
