København. Til sommer bliver Martin Krasnik far til fire, når kæresten, Anna Ingrisch, føder parrets første fælles børn.

Den 45-årige chefredaktør for Weekendavisen og Radio24syv-værten, der er født i 1989, venter nemlig tvillinger.

Det bekræftede den vordende far over for Tæt På ifølge Ekstra Bladet i slutningen af februar.

- Det er rigtigt, og vi glæder os meget, sagde Krasnik til ugebladet ifølge avisen.

Under hashtagget "optisk illusion" viser Anna Ingrisch nu den spirende babybule frem på et Instagram-billede, hvor hun står foran en green screen i Cinemateket i hjertet af København.

Billedet af babybulen har fået over 160 "synes godt om"-tilkendegivelser og en del skriftlige lykønskninger med på vejen.

Martin Krasnik og Anna Ingrisch har begge tidligere arbejdet hos Danmarks Radio, og ifølge Ekstra Bladet har parret været kærester i over et års tid.

Anna Ingrisch havde Martin Krasnik med som kavaler, da Radio24syv-kollegaen Josefine Kofoed giftede sig med den tidligere forsvarsminister Peter Christensen (V) i august 2016.

Martin Krasnik har to børn fra et tidligere forhold.

Se babybulen her: her

/ritzau/FOKUS