Det kom som et stort chok for hele verden, da australieren Steve Irwin døde i en alder af blot 44 år. 

Fredag 4. september markerer 20 års dagen for krokodillejægerens død, da han blev stukket af en pilrokke under en snorkeltur for to årtier siden. 

Nu bliver han hyldet af resten af familien Irwin, som i kærlige Instagram-opslag skriver rørende ord om deres afdøde far og ægtemand. 

'20 år siden i dag mistede verden den mest dedikerede dyrelivsforkæmper. Vores familie mistede vores superhelt. Min mor mistede sit livs kærlighed. Min bror og jeg mistede den bedste far. Sorgen forlader os aldrig. Vi bærer den hver dag,' skriver datteren Bindi Irwin blandt andet. 

Opslaget er ledsaget af en video af Steve Irwin, der for rullende kameraer fortæller om det øjeblik, han blev far for første gang. 

Steve Irwin efterlod sig ægtefællen Terri Irwin med hvem, han blev gift med i 1992. Seks år senere blev de forældre til datteren, Bindi, og kunne i 2003 udvide familien med sønnen Robert Irwin. 

Artiklen fortsætter under opslaget …

Også Steve Irwins enke, Terri Irwin, minder sin afdøde mand i et rørende opslag på årsdagen for hans død. 

'Efter 20 års sorg forfølger sorgen mig stadig som en skygge. Med tiden har jeg fået mere perspektiv og forståelse. Vi var sammen som familie på vores krokodille research ekspedition, og det skulle vise sig at blive vores sidste seks uger sammen,' fortæller Terri Irwin om den sidste tid. 

'Jeg tror, at vi alle får lov at sige farvel. Vi ved måske bare ikke, at vi siger det. Sæt pris på hvert øjeblik med dem, du elsker. Indtil vi ses igen,' fortsætter hun. 

Steve Irwin var en verdenskendt dyreekspert og tv-vært, som havde et hav af dyreprogrammer på cv'et, hvor han med stor begejstring fortalte om alverdens dyr – særligt krokodiller. 

Hans liv sluttede meget pludseligt, da han blev stukket af en pilrokke under optagelserne til et nyt program. Han blev ramt tæt ved hjertet og afgik ved døden kort tid efter.