Thomas Vinterberg er ikke den eneste dansker, der kæmper for en Oscar-statuette natten til mandag dansk tid.
Den prestigefyldte prisuddeling løber af stablen klokken 02.00
Her kan to andre danskere ligeledes gøre sig forhåbninger om at vinde en af filmverdens mest prestigefyldte priser.
Herunder kan du se, hvilke danskere der er nomineret til en Oscar i 2021:
* Filmen "Druk" er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Internationale Film.
* Thomas Vinterberg, der har instrueret filmen, er nomineret til Bedste Instruktør.
* Den amerikanske kortfilm "The Letter Room", der er instrueret af danske Elvira Lind, har fået en nominering for Bedste Kortfilm.
* Filmklipper Mikkel E.G. Nielsen er nomineret til en Oscar for Bedste Klipning i filmen "Sound of Metal". Filmen handler om en trommeslager, der begynder at miste hørelsen.
Kilde: Oscarakademiet.
/ritzau/