Feltet af deltagere til det danske melodigrandprix er skåret ned til otte. Halvdelen af sangene er på dansk.

Der er lagt op til et noget anderledes dansk melodigrandprix i år.

Coronakrisen har gjort det umuligt at invitere publikum, og dermed afholdes showet i år foran tomme sæder i DR Byen i København.

Antallet af sange er skåret ned fra de sædvanlige ti til otte. Det skyldes, at de anderledes rammer om showet passer bedre til lidt færre numre, oplyser DR.

Fire ud af de otte sange er skrevet på dansk.

Her følger et overblik over de otte artister, der lørdag aften skal dyste ved Dansk Melodi Grand Prix 2021.

* Nanna Olivia - "Hvileløse hjerter".

Tekst og musik: Anna David, Nicolai Levring & Casper Sørensen.

* Fyr & Flamme - "Øve os på hinanden".

Tekst og musik: Laurits Emanuel.

* Chief 1 og Thomas Buttenschøn - "Højt over skyerne".

Tekst og musik: Chief 1, Thomas Buttenschøn og Nermin Harambasic.

* Mike Tramp - "Everything Is Alright".

Tekst og musik: Mike Tramp.

* Claudia Campagnol - "Abracadabra".

Tekst og musik: Melanie Wehbe, Emil Adler Lei og Louis Jarto.

* The Cosmic Twins - "Silver Bullet".

Tekst og musik: Lise Cabble, Gisli Gislason, Rasmus Duelund og August Emil.

* Emma Nicoline - "Står lige her".

Tekst og musik: Jeppe Pilgaard, Jacob Jørgensen, Emma Nicoline Winther Nielsen, Adam Kalwa og Patricia Namakula Mbabazi.

* Jean Michel - "Beautiful".

Tekst og musik: Clara Sofie Fabricius, Johannes Nymark, Jesper Hjersing Sidelmann og Andreas Jensen.

Kilde: DR.

/ritzau/