Det er sommer. Og mens det for nogle betyder afslapning i sydens sol og varme, uendelige timer ved krystalklart vand og smuk gylden hud, så sidder du fanget på din pind i et åbent kontorlandskab med lunkent indeklima og udsigt til en tom parkeringsplads (fordi alle dine kolleger er på ferie).

Frygt ej. Her får du dagens overspringshandling. 25 spørgsmål om alt det, der hører sig sommeren til.  Hvad end det handler om kolde drinks, badetøj eller danske seværdigheder, som ville få dig til at ønske, at du havde hørt bedre efter på sommerferien med tante Jette.

Der gælder kun én regel - fingrene væk fra Google! Sæt i gang.