Den engelske avis News of The World har lagt en ”tikkende bombe” under verdens bedste svømmer, OL-helten Michael Phelps.

Avisen har i dag trykt et foto, hvor den fantastiske amerikanske svømmer angiveligt ryger hash ved en studenterfest i South Carolina i november.

Bare få måneder efter at Michael Phelps havde skrevet olympisk rekord ved at vinde otte olympiske guldmedaljer – én mere end Mark Spitz gjorde tilbage i 1972.

Det er under titlen: What a dope” avisen præsenterer den omsværmede OL-guldvinder ved festen.

-Man kunne se, at Michael havde røget før. Han tog piben og lighteren, og vidste lige hvad han skulle gøre, siger en ikke navngiven kilde til News of The World.

- Faktisk så han lige så naturlig ud med en pibe i hænderne som han gør i badebukser i bassinet, hævder kilden.

Den olympiske svømmehelt holdt en velfortjent pause efter succes’en i Beijing før han for nogle uger siden genoptog træningen.

News of The World spekulerer i, om ”hast-fotoet” kan spolere svømmerens karriere, og skriver samtidig, at Michael Phelps gik langt, uden at komme nærmere ind på detaljerne, for at forhindre offentliggørelsen af fotoet.

Hash står på den forbudte dopingliste – og en positiv test vil indebære udelukkelse.

Den amerikanske svømmer har for længst meldt ud, at han også vil deltage ved De olympiske Lege i London i 2012. Hvis altså………!?