Morten Kirckhoffs far havde altid gang i projekter som at skrive bøger, løbetræne eller lave keramik. Gerne projekter, der også involverede Morten.

Egentlig fungerede de nok bedst sammen under en aktivitet eller et projekt. Det var også der, at samtaler om det dybe kunne finde sted – så dybt det nu kunne blive til.

En modig og tilstedeværende far. Sådan beskriver Morten ham. Lige indtil han ikke var det længere.

For sygdommen demens groede sig dybere fast i faren for hver dag, der gik, de sidste fem år af hans liv. Så nu står det tilbage i erindringen.

Minderne om en far, der løb sit sidste marathon i en alder af 73 år, og minderne, som Morten helst ikke vil mindes, hvor et menneske, der kunne det meste, pludselig ikke kunne noget.

Hvordan var dit forhold til din far?
»Som barn husker jeg, at han var typen, der ikke lå på den lade side, og hvis jeg ville lave noget med ham, havde han altid gang i noget, og så skulle jeg bare falde ind, og så kunne jeg være med.«

»Som voksen var relationen anderledes, fordi jeg selv var blevet far, men vi lavede stadig ting sammen og løb og købte en ødegård sammen. Hvis jeg skulle snakke med ham om følelser, så skulle vi helst stå og stable 10 kubikmeter brænde samtidig.«

»Han turde have mål og drømme – og det er noget, jeg aldrig fik sagt til ham – men min egen nysgerrighed på verden og min evne til at gøre noget ved mine drømme er noget, jeg har med mig fra ham.«

Hvordan oplevede du forandringerne hos din far til at begynde med?
»Det var små ting. Han blev glemsom og kunne ikke huske et husnummer eller finde vej. Fra små, dumme glemsomheder blev det med måneder og år til større ting, der blev slettet fra harddisken. Det var minder om venner, familie og minder om alt, hvad han var.«

Hvad gjorde det ved jeres relation?
»Noget af det, jeg syntes, var svært, var, at vi jo bliver forberedt hele livet på 'det næste,' der skal ske. I skolen forbereder vi os på gymnasiet og så videre til studie for eksempel, eller vi forbereder os på at blive forældre og sådan nogle ting. Men det, jeg ikke var forberedt på, var, at jeg skulle være min fars far.«

»Lige pludselig var det Morten, der skulle tage sig af sin far – en mand, der havde været hans autoritet og havde guidet ham gennem livet.«

»Han kunne ikke tage vare på sig selv. Jeg gik og bekymrede mig om, hvorvidt han kom hjem til tiden om aftenen eller fik nok at spise.«

»På et tidspunkt, da han blev meget syg, besøgte jeg ham, hvor han gik med ble på det her tidspunkt. Mens vi snakkede, kunne jeg lugte, at bleen var fuld, og der stod jeg i et følelsesmæssigt dilemma, for skulle jeg nu skifte min fars ble?«

»Så der skete jo det i vores relation, at vi byttede roller.«

Du har skrevet en bog ud fra din egen historie, der hedder ‘Da min far, var min far’ - hvad ligger der i den titel?
»Den her sygdom fyldte alt i mit liv. Så det var vigtigt for mig, at jeg ikke kun huskede ham som patient, men jeg også huskede på, hvem han var. Og da min far var min far, var han jo heldigvis, en stor del af mit liv, sund og rask. Og jeg havde lyst til, at det også var den historie, jeg fortalte.«

Er der en frygt i dig for, at dine børn skal opleve det samme som dig?
»Det sidste halve år, hvor min far var rigtig syg, var jeg trist og frustreret, og der sagde jeg faktisk til min kone, at hvis jeg nogensinde får diagnosen, så må du ikke lade vores børn se mig sådan her. Se at mit liv bliver afviklet.«

»Det var jo noget, jeg sagde på et tidspunkt, hvor jeg var i krig. Men jeg er lidt mere nuanceret omkring det i dag. Lige nu er jeg igennem det på den anden side. Det har gjort mig stærkere, modigere og gjort, at jeg sætter mere pris på livet.«

Er der noget fra din far, som du sådan bevidst enten har prøvet, eller prøver stadig at give videre til dine børn?
»At turde leve et liv, hvor de ikke træffer beslutninger ud fra, hvad andre synes, eller andres forventninger, men de tør træffe modige beslutninger i deres liv.«

»Det er noget, vi taler om, og noget, jeg viser ved blandt andet at tale om dybe og sårbare ting – altså at vise modet og at turde stå ved sig selv.«

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv