Lotte Tarps bisættelse blev samtidig en hyldest til livet.

En hyldest til livet mere end en sorgtung begivenhed.

Sådan blev det sidste farvel til Lotte Tarp, da hun i går blev bisat fra Garnisonskirke i København.

Multikunstneren Lotte Tarp var en særdeles skattet person - hvilket afspejlede sig i en stuvende fuld kirke. Høj og lav myldrede til, Johannes Møllehave prædikede, Radioens Big Band spillede, og både Lotte Tarps søn Jacob og ægtemanden gennem 27 år, Niels Jørgen Steen, holdt tale.

Møllehaves prædiken mindede om en performance. Hans høje stemme gjaldede under hvælvingerne, mens han nøgternt og alligevel varmt valgte at fremhæve det mod, Lotte Tarp udviste i sit liv.

Kvinden kom, som det man dengang kaldte »tyskerunge«, fra en baggrund med fortielser og løgne, hvilket naturligvis prægede hele hendes tilværelse. Hun vidste, at konsekvenserne af fortielsen er smertelige, hvorfor hun gjorde op med fænomenet, bl.a. i erindringsbogen »... det sku' nødig hedde sig«, fortalte Møllehave.

»Det var en glæde, du var til, Lotte Tarp. Gid den glæde, hun gav jer, en dag må veje sorgen op,« trøstede Johannes Møllehave.

Radioens Big Band spillede bagefter den rørende »Over The Rainbow«, som Judy Garland gjorde udødelig.

Sønnen Jacob, som Tarp fik med Henrik Stangerup, holdt en kort, følelsesladet tale, hvor han med grødet stemme sagde, at han har svært ved at forlige sig med, at livet ophører.

Derefter talte Niels Jørgen Steen temmelig usentimentalt om en amerikansk hippie, som i 70'erne lagde hans og Lotte Tarps horoskoper. Hippien kaldte Lotte Tarp en engel og stuntman, hvilket Steen som årene gik fandt stadig mere sandhed i. Lotte Tarp fik en barsk og tumultarisk begyndelse på sit liv som uønsket tyskerunge, men englen tog over, og hun rejste sig.

Hemmelighederne i hendes liv gav hende et skarpt øje for falskhed, hvilket gjorde en forskel for mange mennesker omkring Lotte Tarp. Hendes stuntman gav sig til kende, da hun for kort tid siden med største selvfølgelighed sagde ja til en kæmpe-operation i England, som skulle få bugt med hendes kræftsygdom. Den hjalp som bekendt desværre ikke.

Niels Jørgen Steen afsluttede med at takke Lotte - ven og elskede - og så sagde han klart og tydeligt: »Jeg elsker dig!«