Som tidligere Spies-chefguide prøver Peter Hansen at leve efter Simon Spies' filosofi om at afskaffe hverdagen og altid lege, det er lørdag.

»Vi har ligeså tit gæster om hverdagen som om lørdagen. Det er sådan spis og skrid. De kommer klokken 17.30 og går klokken 20.

Man behøver ikke sidde til kl. 22.00 om aftenen. Så har man været sammen og hygget sig og kan alligevel lægge børnene tidligt i seng.

Det er vigtigt ikke at isolere sig derhjemme og se TV hver aften. Så får man ikke tilført den energi, som ens gode gode venner og familie kan give. Køb en pizza, bag en lasagne med hvidløgsflute, men gør det«.