Der er bogstavlig talt opstået sød musik mellem de to danske sangerinder Berg og Svea S.
For de er nemlig blevet kærester.
Det kan de to nyforelskede turtelduer glædeligt oplyse på deres TikTok-profiler onsdag.
'Min søde, søde kæreste', skriver musikeren Berg til en video, hvor hun kysser på sin kæreste Svea S.
Sammen har de to sangerinder og nu kærester arbejdet sammen på sangen 'Spotlight' med rapperen Klamfyr, som er musiker i musikgruppen Suspekt.
Og i kommentarfeltet vælter det ind med søde ord og lykønskninger til det glade par.
Blandt andet skriver musikeren Gulddreng 'Power Couple', mens designeren Copenhagenkid skriver: 'Længe leve kærligheden'.
Også musikeren Svea S. har delt en video, hvor hun og kæresten glædeligt viser deres kærlighed frem i en video. På videoen står de og krammer i et snedækket landskab.
Svea S. udkom i 2023 med singlen 'Hey Far', der omhandler svigt i barndommen, som blev populær på TikTok, hvor folk dansede til sangen og delte deres ærlige historie.
Hun skrev selv sangen om sin nære vens barndom.
B.T. har forsøgt at få en kommentar fra begge kvinder. De er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen.
