Dansk skuespiller og musiker venter barn
Den kendte familien Mynster får snart et nyt medlem. Skuespilleren Rosalinde Mynster og musikermanden Jakob Emil Lamdahl Pedersen skal være forældre.

Den kendte familien Mynster får snart et nyt medlem. Skuespilleren Rosalinde Mynster og musikermanden Jakob Emil Lamdahl Pedersen skal være forældre.

Skuespilleren Rosalinde Mynster venter sit livs julegave.
Hun og musikermanden Jakob Emil Lamdahl Pedersen skal være forældre for første gang.
Det afslører Rosalinde Mynster i et opslag delt på det sociale medie Instagram.
Blandt gratulanterne er Cecilie Stenspil, Amalie Dollerup og Neel Rønholt, som Rosalinde Mynster spillede over for i successerien "Badehotellet".
Rosalinde Mynster og Jakob Emil Lamdahl Pedersen mødte hinanden gennem fælles venner og fandt sammen i begyndelsen af 2018.
På skuespillerens 30-års fødselsdag - 28. september 2020 - friede Jakob Emil Lamdahl Pedersen.
Den lille ny bliver født ind i en kunstnerisk familie. Rosalinde Mynster er datter af skuespillerne Karen-Lise Mynster og Søren Spanning, og så er hun søster til filmfotografen Jasper Spanning.
Den 35-årige autodidakte skuespiller slog i 2008 sit eget navn fast med hovedrollen i dramaet "To verdener", men det helt store gennembrud kom i 2013 i førnævnte "Badehotellet".
Derudover er hun kendt fra DR's dramakomedieserie "Carmen Curlers" og den prisvindende film "Hvor kragerne vender".
I øjeblikket er hun i gang med optagelserne af TV 2's kommende julekalender, "I nissernes rige", som kanalen sender næste december.
/ritzau/