Da paramedicineren kiggede Shaka Loveless dybt i øjnene, lærte han noget vigtigt om sin egen farrolle
To børn har ændret Shaka Loveless’ syn på både sig selv, familien og det ansvar, der følger med at være far.

To børn har ændret Shaka Loveless’ syn på både sig selv, familien og det ansvar, der følger med at være far.

Da Shaka Loveless blev far, nåede han hurtigt til en erkendelse om, at han både ville være det bedste, og samtidig også det værste i sine børns liv.
Men han er samtidig ikke et sekund i tvivl om, at ham og kæresten Stephanie Nguyen gør deres allerbedste for at være de forældre, lige netop deres børn har brug for. Og så har de en regel: De skal blive sammen i medgang og modgang.
Rollen som forældre rummer mange facetter på livet og på følelsesregistret, og det har Woman taget en snak med Shaka Loveless om.
Hvornår føler du dig allermest som en god far?
»Det lyder måske en smule skørt, men det er, når jeg trøster mit barn, og det er egentlig både den store, og nu er der jo også kommet en lille ny. Og det med at mærke, at man kan trøste dem og give tryghed, det betyder så meget.«
Hvorfor tror du, at det betyder så meget for dig, at du kan give den her tryghed til ham?
»Da jeg var yngre, tror jeg ikke, jeg havde været i stand til at give den samme tryghed, som jeg kan nu. Det betyder derfor rigtig meget for mig, og viser at der trods alt har været en form for udvikling i mit liv.«
Hvad er den mærkeligste ting, du er blevet rørt over, efter du fik børn?
»Det mærkeligste er, hvor rørt jeg bliver af at se tegnefilm. Jeg kan huske, jeg for år tilbage så en film, hvor jeg fik meget våde øjne. Desværre kan jeg ikke huske, hvilken film det var. men den følsomhed var der i hvert fald ikke før, jeg blev far.«

Hvornår føler du dig mest utilstrækkelig som far?
»Det er helt klart, når jeg selv ikke har overskud. Og det kan jo være af den ene eller den anden grund. Det kan være, at jeg er stresset. Eller det kan være, at Steph og jeg har været sure på hinanden.«
Er det noget, som du er bange for påvirker dine børn?
»Jeg er slet ikke i tvivl om, at det påvirker mine børn, fordi alt, hvad vi gør, påvirker vores børn. Det sagde jeg også til min kæreste allerede, da vi fik den første. Jeg sagde, at vi skal vide, at vi er det bedste, der sker i deres liv, og vi helt sikkert også er det værste.«
»Og når de engang begynder til psykolog, så får vi alt muligt at vide. Så det er jeg slet ikke i tvivl om. Men det er ikke noget, jeg går og slår mig selv i hovedet med hele tiden. Fordi vi gør vores bedste, og sådan er det.«
Er der noget, du først har forstået om mænd, efter du selv blev far?
»Det er nok mest, hvor vigtige vi medforældre er. Så det kan jo både være mænd og kvinder. Men under fødslen af vores yngste søn, havde Steph nogle blødninger. Så det startede meget voldsomt med ambulance, og hvor vi faktisk ikke vidste, om der stadig var et barn.«
»Men der kiggede paramedicineren mig i øjnene og sagde, at det ikke må være rart at se det her og faktisk anerkendte mig. Der tænkte jeg bare "wow" og følte mig meget set, fordi jeg skulle jo kunne være der og støtte Steph, og så var det vigtigt, at jeg ikke bare forsvandt ud i universet med mine egne tanker.«
»Det var jeg meget imponeret over, og det er dejligt at se, hvor meget der er sket i forhold til inddragelse af medforældre, siden vi fik vores første barn.«
Hvad ville dine børn blive mest chokerede over at høre om dig som ung?
»Jeg tror det hele. Den kan vi tage om mange år.«
Hvornår har dit barn sidst afsløret noget om dig, som du ikke selv havde opdaget?
»Helt banalt er det nok, at familien er det vigtigste. Da Alvin kom til verden var der bare ingen tvivl, og det satte virkelig bare tingene i relief. Jeg er stadigvæk glad for mit arbejde, det er ikke det.«
»Men da jeg holdte ham, da han var helt lille, var der flere gange, hvor jeg bare kiggede og tænkte, hvorfor kan jeg ikke bare nøjes med det her? Hvorfor skal jeg ud af den her boble på et eller andet tidspunkt? For der er ikke noget, der er bedre.«
»Jeg synes også, det er lidt skræmmende at opnå den erkendelse. Fordi hvis jeg bare kunne leve uden nogensinde at skulle arbejde igen, og så nøjes med at være sammen med min familie, så ville jeg nok sige ja. Og det er jo lidt crazy.«
Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv