Selvom 39-årige Connie bor i New York, taler perfekt amerikansk, har spillet sammen med alle fra Al Pacino over Russell Crowe til John Travolta og ikke har boet i Danmark de sidste 20 år, så er hun stadigvæk meget dansk
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Torsdag aften var der dansk gallapremiere i København på Bille Augusts »Return to Sender«. Men den eneste af filmens spillere, som holdt instruktøren med selskab på den røde løber, var Billes kæreste, Sara-Marie Maltha. For filmens hovedrolle-stjerne, skuespilleren Connie Nielsen, sad nemlig på et hotelværelse i Marokko. Og snakkede med B.T. i telefonen.»Det er så ærgerligt. Jeg havde sådan glædet mig. Og alle parter havde sat himmel og jord i bevægelse. Men det kunne simpelt hen ikke lade sig gøre. Vi var først færdige her ved sekstiden. Og vi starter igen i morgen tidlig 6.30. Så selv privatflyet havde ikke være til nogen hjælp,« sagde Connie.
Selvom 39-årige Connie bor i New York, taler perfekt amerikansk, har spillet sammen med alle fra Al Pacino over Russell Crowe til John Travolta og ikke har boet i Danmark de sidste 20 år, så er hun stadigvæk meget dansk. Hun har masser af danske venner, dansk kæreste (Metallica-tommeslageren Lars Ulrich, som godt nok også bor i USA) og en stor familie i Nordjylland, som hun ser en masse til. Og nu er hun altså også begyndt at proppe landsmænd ind i sit professionelle liv.
Først Susanne Bier i filmen »Brødre«, som indbragte Connie en Bodil. Og nu Bille August, som hun havde et så godt samarbejde med, at de to nu er blevet venner og ses privat.
Kunne sige alt om sin rolle
»Det er en meget behagelig oplevelse at arbejde sammen med Bille. Han er tilgængelig og rolig. Det er svært at være uenig med ham. Og ligesom Ridley Scott (som instruerede Connie i succes-filmen »Gladiator«) så lytter han til, hvad man har at sige,« siger Connie og tilføjer:
»Som skuespiller er det utrolig befriende at kunne sige alt, hvad der falder én ind om sin rolle - og så vide, at man alligevel ikke selv skal tage hele ansvaret. Det gør én vildt godt tilpas. Jeg er jo skuespiller og ikke filosof, og jeg kan godt blive lidt hysterisk. Men når der bliver lyttet, så hjælper det,« griner hun.
I »Return to Sender« er Connie Charlotte Cory. En rå og primitiv ung kvinde som sidder på dødsgangen i Oklahoma, dømt for at have bortført et barn og slået det ihjel. Sex er hendes eneste handelsvare, og den bliver brugt. Men hvordan spiller man lige sådan en type?
Litteratur om fængselslivet
»Jeg har læst en masse litteratur om livet i fængsler. Lavet en masse research. Og kigget meget på andre mennesker rundt omkring mig, f.eks. i bussen. For at komme ind i sådan en person skal jeg nemlig ha' et både personligt og socialt grundlag.
Det er rigtigt, at jeg altid sætter mig meget grundigt ind i min rolle. Men det er der ikke kun én grund til. Hvis man er en kvindelig skuespiller, så vænner man sig også til, at rollerne ikke altid er så gode eller gennemtænkte. Og derfor bli'r man god til at få ret meget ud af et måske meget lille materiale og få krammet en masse mening ind i meget lidt,« griner Connie selvironisk.
Inden hun begynder at snakke om, hvor meget hun glæder sig til at få hældt sin nyerhvervede viden om det amerikanske fængselsvæsen ind i hovedet på de folk, som hun skal snakke med, når filmen får amerikansk premiere.
»Der er to millioner indsatte i USA. Ud af en befolkning på 280 mio. Og 30 pct. af dem er psykisk syge. Uden at de nogensinde får nogen form for behandling. Det er så uværdigt.«
Det er over et år siden, at I indspillede filmen. Siden har du lavet to andre. Og lige nu spiller du en amerikansk journalist under krigen i Irak i Marokko. Er det ikke hæsligt og besværligt at skulle genkalde sig alle følelserne, når der er gået så lang tid?
»Jo. Og der var faktisk mange år, hvor jeg lavede meget lidt presse. Netop fordi jeg syntes, det var så vanvittigt svært. Man har denne her helt opslugende oplevelse af at spille en person. Måske endda en, som man ikke selv kan li'. Man opfører sig underligt, og der er en mærkelig energi omkring én, som folk ikke kan lade være med at reagere på. Men så er det endelig slut, og man går i gang med noget andet - og så skal man finde alle følelserne frem igen,« medgiver Connie.
Marokkos morgensol
Telefonsnakken er forbi, i Imperial er gallapremieren ved at være slut, og i Marokko begynder solen snart at skinne igen. Så Connies optagelser indledes tidligt på grund af lyset. Men i det mindste behøver hun ikke at have dårlig samvittighed over at have efterladt sin 15-årige søn Sebastian hjemme på Manhattan.
»Denne gang passede det heldigvis sammen med skolernes sommerferie. Så min søn er sammen med sin far,« fortæller hun.
»Return to Sender« rammer de danske biografer på fredag.
