»Omkring 20 procent af alle de unge, som spiller computer har en form for afhængighed, mens 7-10 procent er hårdt ramt,« siger forsker
____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Når din søn sidder mange timer foran computerskærmen i ungdomsklubben eller på netcafeen og spiller spil, er der grund til at være opmærksom. For måske er han afhængig af computerspil.»Omkring 20 procent af alle de unge, som spiller computer har en form for afhængighed, mens 7-10 procent er hårdt ramt,« siger Hans Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har forsket i unges forbrug af computerspil og er kommet frem til, at foruroligende mange børn - og specielt mange drenge - er afhængige af spillene.
»De spiller konstant. Spillene giver let adgang til at hive folk ud af hverdagen, da den ikke er så spændende som det virtuelle univers,« forklarer han.
Hans forskningsresultater bliver bakket op af en britisk undersøgelse, som viser, at syv procent af computerspillerne er i en særlig farezone, når de spiller mere end 30 timer om ugen.
Kokain-agtig effekt
»Den britiske undersøgelse viser også, at spil har en kokainagtig effekt på folk, og det undersøges nu nærmere i Danmark,« siger Hans Henrik Knoop.
Også i Ungdomsringen, som er en sammenslutning af fritids- og ungdomsklubber i Danmark, oplever medarbejderne, at børn ned til 10 års alderen bruger meget tid på computerspil.
»Der er grund til at råbe vagt i gevær. Skærmen har en voldsom tiltrækningskraft. Det er børnenarkotika det her,« siger John Madsen, som er næstformand i Ungdomsringen og har udgivet en bog, som belyser emnet.
Men det er ikke kun i ungdomsklubberne, der bliver spillet. Mange børn og unge bruger lommepengene på netcafeer, og mange hjem er efterhånden blevet små netcafeer, eftersom bredbånd og trådløse netværk vinder indpas.
Taler ikke sammen
Et af problermerne med computerafhængighed er ifølge John Madsen, at børnene i mange tilfælde ikke er så gode til at tale og lege sammen, som børn normalt er.
»Hvis børnene spiller computer med 12 andre, så opfatter de dem som deres bedste venner, selvom de slet ikke taler sammen,« fortæller han og tilføjer, at denne situation er meget normal på netcafeer.
Han er bange for, hvad der vil ske med børnene i fremtiden, hvis man ikke griber ind.
»Allerede nu ser jeg en stor gruppe unge, som har ondt i livet. Jeg tror, vi vil opleve mange unge - specielt mænd - som sidder foran computeren og klarer deres liv gennem den. De tror, de er lykkelige, men de har ikke nogen at snakke med, når det brænder på, hvis ikke deres computervenner er online,« siger John Madsen
Nogle af computerspillerne, som har indset, at de er blevet afhængige af computerspillene, henvender sig på Center for Ludomani på Ringgården i Odense.
I alt har mellem 150-200, hvoraf klart størstedelen er unge mænd mellem 16-26 år, kontaktet centret, eller forældrene har gjort det for dem.
Støttegruppe
»De er alene og kan ikke styre deres spilletrang. Det er jo smadderspændende at sidde og spille, men de isolerer sig,« siger Jørgen Lind Andersen, som arbejder på Center for Ludomanis afdeling for internetmani.
For at hjælpe de afhængige, som er besat af computerspil eller andre typer, som netchat, har de på forsøgsbasis oprettet en støttegruppe, som fra næste måned skal mødes hver uge for at komme afhængigheden til livs.
Men for at undgå, at det ender sådan, er alle eksperter på området enige i, at der skal gøres en indsats for at få forældrene til at tage større del i børnenes interesse for spil.
»Hvis vi lader børnene sejle deres egen sø, glider de mere og mere ind i en afhængighed, som hele tiden bliver næret af de ekstremt voldelige spil,« advarer John Madsen.
