Han var 60 år gammel og havde i 28 år dag ud og dag ind passet sit job som studievært på DR Sporten. Han kunne have fortsat nogle år endnu, ventet på pensionen. Men Claus Borre sagde i stedet sit velbetalte og feterede job op.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Det var nødvendigt, for den kendte studievært var fanget i en dagligdag uden udfordringer og arbejdsglæde. Han var kommet ud på et skråplan, hvor arbejdets grå hverdag kvalte hans livsglæde.

Og selv om Claus Borre var fyldt 60 år, ville han ikke sygne hen på sit kontor i DR-byen, mens hans to små børn blev voksne.

- Jeg kunne se, at jeg mine sidste år på Danmarks Radio ville være lænket til en skrivebordsstol og så gå ned i et studie og læse sportsnyheder op.

Det synes jeg ikke var udfordrende nok. Det var en trummerum. Hver evig eneste dag lignede hinanden, siger Claus Borre om sine sidste år på DR.

- Jeg kørte fra Østerbro til TV Byen, gik ind gennem en blå jerndør i stedet for hovedindgangen. Så kom jeg op og satte mig på den samme stol hver dag, kiggede på den samme computerskærm hver dag, spiste i den samme kantine og så på de samme mennesker, fortæller Claus Borre.

Samtidig savnede han tid til sin kone og sine to små børn på fire og otte år.

- Det var et job, hvor jeg på hverdage mødte kl. 16 og først var hjemme kl. 00.30. Så sov mine børn og min kone. Om morgenen skulle de så i skole og på arbejde. Det er ikke et liv.

Jeg kan risikere at falde af pinden i morgen. Så ville mine børn sige: Vores far, det er ham fra fjernsynet, siger Claus Borre.

Tilbudet var en gave
Det kom derfor som en gave, da han fik et tilbud fra Viasat Sport om at blive boksekommentator. Farvel til et job med hundredetusinder af seere på en landsdækkende kanal til fordel for et job som kommentator på en nichekanal med langt færre seere, men med hans kernestofområde, boksning.

- Da Viasats sportschef Peter Nørrelund ringede til mig og sagde, at han havde nogle spændende opgaver til mig, var jeg ikke meget i tvivl.

Da jeg havde sagt mit job op, var der folk, der stoppede mig på Østerbrogade og spurgte: Hvorfor siger du et job op som studievært på Danmarks Radio?

Du kan da ikke få mere anerkendelse? Så sagde jeg: Jeg har ikke brug for anerkendelse. Det har jeg fået i 28 år. Jeg har brug for nogle nye udfordringer og et andet liv.

Og Claus Borre har fået lige det ud af sit store karriereskifte, som han havde håbet på. Nye udfordringer i hverdagen og mere tid til sin familie.

Han er nu ikke blot boksekommentator på Viasat, han er også blevet direktør i idrætsklubben B93.

På hjemmebane
Da B.T. på en kold men solbeskinnet december formiddag kommer på besøg, viser den tidligere studievært stolt rundt på B93s anlæg, der kun ligger et par stenkast fra Claus Borres hjem på Østerbro i København.

Han smiler, sludrer med folk, vi passerer, og de klare blå øjne, vi alle kender fra de 28 år på TV-skærmen, gnistrer af begejstring, når han fortæller om sit nye liv.

- DR er groft sagt ikke længere en spiller på det sportslige område. Mens Viasat er en meget spændende og anderledes verden. Hver gang jeg kommer derud, skal jeg lære noget nyt, for man tænker ganske anderledes progressivt, end man gør på DR.

Det er en glæde at komme derud. Og her i B93 er det også en ren fornøjelse. Tænk at man tilmed får penge for det, siger Claus Borre med et stort smil.

En rastløs natur
Hans nye udfordringer ligger i at videreformidle sin begejstring for boksning til Viasat Sports og TV3s seere, og som direktør for B93 er målsætningen at få Østerbro-klubben tilbage i første division i løbet af et par år og i Superligaen senest i 2013 ved B93's 120-års jubilæum.

- Jeg kan lide, at der sker noget. Jeg er rastløs af natur. Og så kan jeg lide udfordringer. Jo flere der siger til mig, at B93 er en håbløs opgave, desto mere sikker er jeg på, at jeg har truffet den rigtige beslutning.

Det var netop fordi, der ikke skete noget, at Claus Borre ville væk fra DR. - I DR er der en armé af mellemledere, som ikke kan træffe beslutninger. Hver gang du har en idé, skal arméen af mellemledere gå et trin højere op i hierarkiet.

Forestil dig, at du arbejder i måneder på et koncept. Du får bragende ros, du tænker, der var den. Så går der en uges tid, og så får du et brev, hvor der står desværre.

På Viasat kan jeg holde et møde med sportschef Peter Nørrelund om nye ting, og så bliver det ikke sendt videre til flere udvalg. Så er der ikke noget med, at man skal sidde i rundkreds og flette peddigrør og lave hemmelige afstemninger og på ø-lejr og alt det der. Man siger bare, at nu har vi et programkoncept, og så prøver vi det af.

Bærer stadig DR i hjertet
Selv om Claus Borre er glad for sit karriereskift, er det ikke svært at se, at Danmarks Radio stadig har en stor plads i hans hjerte. Han kommer gang på gang i løbet af interviewet til at sige »vi« om DR.

- Der er ingen tvivl om, at Danmarks Radio er en del af mig. Det er ikke kun i arbejdslivet, at Claus Borre har lagt sit liv om. For ti år siden giftede han sig for anden gang og fik to børn. Fra et tidligere ægteskab havde Borre allerede to voksne børn.

- Der er nok en sammenhæng, som siger noget om mig som person. Når folk spørger: Hvordan er det at have to små børn, når du er 61? siger jeg: Hvad skulle være et problem i det?

Tværtimod de holder mig spillevende. Det er akkurat det samme som med de nye job.

Det eneste, der ikke må ske for mine to små børn, er, at jeg falder om med en blodprop og dør, når jeg pendler over Svanemøllebroen mellem mit hjem og B93. Men det sker heller ikke (banker tre gange under bordet, red.).

Men hvis jeg var fortsat med at sidde som en anden kontormus på min stol og kigge ud i luften ude i DR, så ved man ikke, hvad der var sket.« akb@bt.dk