Den omdiskuterede amerikanske sanger Chris Brown kæmper om forældremyndigheden over sin fireårige datter. 

Det sker efter, at datterens mor, Diamond Brown, har anmodet om, at den populære sanger kun får samvær med deres fælles barn, Lovely. 

Det skriver TMZ. 

I anmodningen beder Diamond Browns myndighederne om, at 'Under The Influence'-sangeren kun får ret til samvær med sin datter. 

Det er dog ikke noget, som sangeren er synderligt interesseret i, og ifølge retsdokumenter, som TMZ har fået indsigt i, kræver han fælles forældremyndighed. 

Kampen om forældremyndigheden brød ud få uger efter, at Diamond Brown kritiserede sin eks, Chris Brown, på sociale medier og beskyldte ham for at forsøge at skræmme hendes nye kæreste væk – selvom den verdenskendte sanger er i et nyt forhold. 

Rapper Chris Brown og datteren Royalty, der i dag er 12 år gammel, på den røde løber. Tilbage i 2015 sikrede han sig den fælles forældremyndighed over datteren. 
Rapper Chris Brown og datteren Royalty, der i dag er 12 år gammel, på den røde løber. Tilbage i 2015 sikrede han sig den fælles forældremyndighed over datteren.  Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Chris Brown og Jada Wallace, som er sangerens nye kæreste, er selv blevet nybagte forældre til en lille dreng, som de fik i slutningen af april. 

Udover at være far til 4-årige Lovely Symphani Brown, som han har med Diamond Brown, er den amerikanske popsanger også far til 12-årige Royalty Brown, sønnen Aeko Catori Brown og nu lille Arrow, der blev født i år. 

Det er dog ikke første gang, at Chris Brown har ligget i strid angående en forældre myndighed. 

For tilbage i 2015, da sangeren blot var 26 år, kunne han ånde lettet op efter en retssag, der sikrede ham en fælles forældremyndighed over den nu 12-årige datter Royalty.