Den danske komiker ynder at spille mere selvfede udgaver af sig selv, men det er ikke altid uden konsekvenser.

Casper Christensen har i årenes løb skabt mange udgaver af sig selv.

I starten af 00'erne tonede han frem på skærmen som Casper den kvindeglade morgenvært på tv-stationen Jump Start i sitcommen 'Langt fra Las Vegas'.

År senere mødte seerne ham i 'Klovn' som den selvfede, snedige Casper, der altid siger og gør det forkerte, men alligevel ender med at stå tilbage som vinder, mens kammeraten Frank bliver opfattet som fjolset.

Casper Christensen oplever, at mange tror, han er ligesom Casper fra tv-serien 'Klovn', som han har skrevet sammen med komikeren Frank Hvam. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Casper Christensen oplever, at mange tror, han er ligesom Casper fra tv-serien 'Klovn', som han har skrevet sammen med komikeren Frank Hvam. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Vis mere

Og i den kommende tid kan han så ses på TV3 og Viaplay i den såkaldte mockumentary 'Undskyld, Norge', hvor han spiller Casper den grove og lettere ubegavede skuespiller, som iført solbriller og læderjakke – og med en MeToo-skandale på halsen – rejser til Norge for at blive berømt.

Der findes mange varianter af Casper Christensen, og det er ikke altid uden konsekvenser for den 51-årige komiker.

For et sted mellem de mange Casper-figurer findes den virkelige Casper Christensen, som ofte bliver forvekslet med de udgaver af sig selv, han opfinder og spiller.

»Jeg oplever, at der er rigtig mange mennesker, der tror, at jeg er ligesom Casper i 'Klovn', så jeg er faktisk lidt bange for, at jeg skyder mig selv i foden med 'Undskyld, Norge',« for den Casper er endnu værre.

»Men jeg har åbenbart ikke formået at lave andet end udgaver af mig selv,« siger han.

Hvorfor det lige er endt sådan, kan Casper Christensen ikke give et entydigt svar på.

»Faktisk undrer det mig, at jeg altid ramler det samme sted hen, men det bunder nok i, at jeg synes, det er sjovt at skrue på idiotknappen. Og så giver det noget i maven at bruge sit eget navn. Det gør det endnu mere farligt,« siger han.

Når Casper Christensen siger, at det er sjovt at skrue på idiotknappen, mener han, at det interesserer ham at portrættere – og ikke mindst udstille – mænd, der tror, de kan det hele.

»En stor del af min humoristiske interesse ligger i at udstille statusfald og vise, når folk er naragtige og tror, de er noget – og punktere det.«

»Jeg kan jo ikke lide Casper – hverken i 'Undskyld, Norge' eller i 'Klovn' – jeg synes, han er en forfærdelig stodder, men jeg skaber ham for at udstille det naragtige i manden,« siger han.

For den virkelige Casper Christensen har det dog nogle gange konsekvenser at spille rollen som den selvfede, smarte og grove udgave af sig selv, fordi folk omkring ham tror, at han er sådan i virkeligheden.

»Når jeg går ind i et rum, ved folk godt, hvem jeg er, og hvad jeg har lavet, men jeg kan fornemme, at det ofte er svært for dem at vurdere, hvordan de skal tale til mig. De tænker: 'Nu taler vi til ham på den måde, som vi gætter på, han gerne vil have det'.«

»Så siger de: 'Nå, hvad fanden, mand, sikke et lortested, hva'. Skal du ud og score?'. Og det jo ikke er en normal måde at henvende sig til folk på.«

»Meget ofte får jeg grove bemærkninger som: 'Hvad så, din grimme idiot?', fordi folk tænker, at det nok er sådan, jeg taler. Og det er fair nok, men på et tidspunkt bliver man træt af at blive fastholdt i den karakter. Jeg skal gøre mig umage for ikke at sidde fast i det,« siger han.

Casper Christensen oplever også, at han ikke altid bliver taget seriøst, når han åbner munden og kommer med et indspark.

»Folk lytter til mig, når jeg siger noget, men de tager det ikke altid ind som noget, der kommer fra en voksen mand på 51 år, som har levet et liv. De tror, at det, jeg siger, bare er for sjov og pis og papir. Det kæmper jeg lidt med,« siger han.

Omvendt er Casper Christensen udmærket klar over, at han til dels selv er ude om det, fordi han har brugt sit eget navn til sine karakterer. Og spiller man den samme type rolle mange gange, kan det nemt klistre til en.

»Hvis du spiller en skiderik, så sidder det stempel fast, og jeg klager bestemt ikke over det, men jeg har især mærket det på det seneste, hvor jeg er begyndt at gå meget op i klimaet og ikke længere spiser kød. «

»Det skal folk lige vænne sig til, fordi det slet ikke hænger sammen med den Casper Christensen, de kender, som sidder på Mash og spiser bøffer og kører store biler.«

»Men på en måde har det også været meget rart, at folk har været nødt til at forholde sig til mig på en anden måde,« siger han.

/ritzau/