Han fortryder han aldrig har prøvet coke, han drømmer om at bo i sin nabos hus, og så er hans største frygt at ende som deltager i 'Vild med Dans'.

Det kan være svært at forestille sig, at komikeren Casper Christensen skulle være bange for ret meget. Men i et interview i det spritnye trendy netmagasin Remee&friends, som X Factor-dommeren Remee står bag, afslører komikeren Casper Christensen hemmeligheder, som ingen indtil nu kendte til.

Lige fra han dansede rundt på plateausko og piskede en stemning op blandt publikum med ordene: 'Husk lige tandbørsten' - til rollen som smartass sammen med kiksede Frank Hvam i 'Klovn'.

Han er far, han satser millioner på sine krøllede ideer og han kører på cykel i Københavns angstprovokerende myldretidstrafik.

LÆS VIDERE NEDENFOR

Drømmer om at bo i naboens hus
Men i de 20 spørgsmål/svar i det nye netmagasin Remee&friends får 40-årige Casper Christensen blandt andet spørgsmålet: 'Hvad er din største frygt?

- At ende som deltager i Vild med dans.

Typisk for den særdeles pressesky komiker, vil nogle påstå, men ikke desto mindre hans svar.

I interviewet afslører Casper Christensen også, at han fortryder, at han aldrig fik prøvet coke, og at hans drømmebolig er naboens hus i Værløse.

Lykkelig på et tæppe i haven med en kold pils
Til næste år er han klar med sjette sæson af succes-serien 'Klovn', hvor ham of Frank Hvam spiller bedste venner, og det var da også Hvam, der bliver nævnt, da Casper Christensen får spørgsmålet om, hvornår han sidst var rigtig glad.

- På en stripbar i L.A., hvor jeg fik en sms om, at Frank var blevet far.

Selv nyder han også samværet med sine to børn Cajsa og Marvin, og føler sig allermest lykkelig, når han ligger på et tæppe i haven med en kold øl og kigger på sine børn, der leger.