Som alle andre pisker Camilla Miehe-Renard rundt i hamsterhjulet for at få hverdagens mange ender til at mødes. Men ikke ret længe ad gangen. For så falder det hele nemlig fra hinanden, er hendes erfaring. Og dét tillader hun ikke.

Døren til cafeen i det indre København bliver smækket op. Camilla Miehe-Renard er forsinket, da hun træder ind med blussende kinder, uden makeup, med håret samlet i en løs knold øverst på hovedet og træningstøj efter en omgang Bikram-yoga. Men hun er helt rolig.



»Åhh, jeg er bare SÅ afslappet i kroppen efter sådan omgang. Det kunne ikke engang hidse mig op, at jeg ikke kunne finde en p-plads«, siger hun og bryder ud i det store smil, der sammen med det lange, krøllede hår blev hendes varemærke, da hun som purung – tilbage i 80erne – bragede igennem tv-skærmen på Kanal 2.

Begejstret fortæller hun om træningsformerne Bikram yoga og Yin yoga, som hun har brugt de seneste to år på at lære. Nu dyrker hun yoga i en venindes træningscenter, hvor undervisningen bl.a. foregår i en 40 grader varm sal, hvor folk ligger i stræk i flere minutter ad gangen.

»Folk falder i søvn derinde. Men man er helt ’uhmmm’, når man kommer ud,« siger hun og strækker armene over hovedet i rent velvære.

Foto: Claus Bech
Vis mere

Gæstevisit

Det er 10 år siden, Camilla Miehe-Renard trak sig fra skærmen som vært. Siden da har hun været vidt omkring arbejdsmæssigt, først var hun på TV2 Radio, indtil den lukkede. Derefter blev hun redaktionschef på Sand TV, og for omkring seks år siden blev hun producent på produktionsselskabet Monday.

Men nu er den erfarne vært tilbage på skærmen – på gæstevisit.

Sidste mandag havde hun premiere som vært på livsstilsquiz-programmet ’Lige i skabet’ på TV2 Charlie, hvor kendte sammen med livsstilseksperter gætter på, hvilken livsstil der gemmer sig bag forskellige ord.



»Indimellem skal man ruske op i sit arbejdsliv og mærke efter, om man trænger til en udfordring eller noget andet. Da jeg fik tilbudt ’Lige i skabet’-tjansen, kunne jeg mærke, at det gad jeg godt,« fortæller Camilla Miehe-Renard.

Men selvom hun som en anden cirkushest holder meget af at tage en tur i manegen, så vender hun ikke fast tilbage til tv-skærmen.

»Jeg elsker mit job som producent og vil ikke bytte det for noget, så det er en gæstevisit,« fastslår hun.

Men det er ikke kun i sit arbejdsliv, at hun jævnligt tager et kvalitetstjek og vurderer, om der skal noget nyt til.

Foto: Ole Steen
Vis mere

Stormende begyndelse

Det gør hun også i sit privatliv.

Især i ægteskabet med den 10 år yngre selvstændige entreprenør Nicolai Gohs, som hun har dannet par med i over 13 år. Da de to forelskede sig stormende i hinanden, dødsdømte mange på forhånd forholdet. Især på grund af aldersforskellen.

I dag er hun 52 år. Han er 42, og de har fået alle de kritiske røster til at forstumme. For nylig fejrede de kobberbryllup, og de har ’aldrig været mere forelskede’.
Camilla Miehe-Renard ved godt hvorfor:

»Det er fordi, vi aldrig holder op med at arbejde for det. Vi gav nærmest hinanden et parterapi-forløb i bryllupsgave,« ler hun.

Foto: Klavs Bo Christensen
Vis mere

Dårlige odds

Da parret mødte hinanden, var det som et damplokomotiv, der kom buldrende og blæste dem begge væk. I løbet af et halvt år flyttede de sammen og aftalte, at de skulle ’det hele’. Tre måneder senere blev hun gravid, og da datteren Sophy var et halvt år, blev de gift.

Alt var godt og smukt. På nær én ting. De kendte i virkeligheden ikke hinanden. Så side om side med den stormende forelskelse lå usikkerheden og lurede. For som de fleste andre mennesker havde de begge ar på sjælen fra deres barndom og opvækst.

»Vi var begge usikre på, om vi turde, for vi var enormt bevidste om, at alt kunne gå galt. Især med de pissedårlige odds vi begge havde. Men ingen af os havde nogensinde haft det sådan før,« husker hun.

Derfor lavede de en aftale om at begynde i parterapi. De vidste begge, at før eller siden ville hverdagen fortrænge den lyserøde lykke, de befandt sig i, og som nybagte forældre var der nærmest garanti for, at kriser ville dukke op.

»Alt det ville vi gerne klædes ordentligt på til at kunne kapere. Så vi begyndte i parterapi. Pisselykkelige og helt vildt forelskede sad vi og flettede fingre imens. Men tro mig, der kom en hel masse på bordet. Også gråd. Men det var rigtig, rigtig godt. For både han og jeg har en masse med i bagagen.«

Terapien skulle vise sig at være en rigtig god hjælp. Terapeuten skrællede lag for lag af dem begge, og de blev klar over, at de faktisk havde nogle andre billeder af, hvordan den anden var. De opdagede, at de opfattede situationer helt forskelligt og ikke mindst, at begge var blevet kede af noget, den anden havde sagt.

»Det var en rigtig god genvej. Den pose værktøjer og redskaber, vi fik med, klædte os på til at klare det, vi skulle igennem. For selvfølgelig har der da været kæmpeskænderier, og hvad man ellers har i sit ægteskab med op- og nedture. Og det er hårdt for kærligheden at få et barn,« fortæller hun.

Foto: Peter Hauerbach
Vis mere

Terapi for livet

Parterapiforløbet blev et frirum for dem begge. Det blev dét sted, hvor de for alvor lærte hinanden at kende. ’For better and for worse’, som Camilla Miehe-Renard selv beskriver det.

»Det fede er, at vi blev endnu mere forelskede i hinanden. Men bagefter med en kæmpero i maven. Nu var der ikke længere noget, der kunne true os.«

De blev begge så glade for seancerne hos parterapeuterne, at de var inviteret med til brylluppet, da Camilla Miehe-Renard og Nicolai Goh blev gift.

»Så meget elsker vi dem. De er blevet en del af vores liv – for evigt,« erklærer hun.

De bruger stadig terapeuterne. Det har de gjort flere gange i løbet af årene. Især når deres liv har ændret sig, og de har haft for travlt og derfor ikke fået talt ordentligt sammen.

»Det er også hårdt for kærligheden at være sammen i mange år. Det kan godt sætte kærligheden på prøve, så er det godt at være klædt på. For så er man opmærksom, hvis man begynder at glide fra hinanden – det gør alle jo i perioder – eller hvis man begynder at hakke på hinanden. Vi kan tage den slags i opløbet i stedet for at vente, til alt er gået i kage,« forklarer hun.

Tid i hverdagen

Camilla Miehe-Renard betegner terapiforløbene som en af årsagerne til, at hun og Nicolai Gohs stadig er et særdeles lykkeligt ægtepar.

»Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv,« siger hun og sammenligner plejen af sit parforhold med den pleje, enhver ansvarsbevidst bilejer giver sin bil, bare den har den mindste mislyd. For man ved, at regningen let bliver astronomisk, hvis man ikke griber ind og får mislyden repareret.

»Det er fuldstændig det samme med parforholdet. Men det fatter vi ikke, eller det gider vi ikke bruge tid og penge på.«

En anden meget vigtig investering, hun og hendes gemal har gjort, er at få mere kvalitet ind i deres hverdag. Det betyder bl.a., at de er blevet bedre til at holde fri og holde ferie sammen – hun, ham og datteren Sophy, der nu er blevet 13 år.

»For nogle år tilbage havde Nicolai skidesvært ved det. Da sad vi tit med en mand, der tilbragte halvdelen af ferien med at ordne business-opgaver, hvor internettet var bedst, mens vi var nede på en strand. Nu er han blevet megagod til at slukke for det hele, sætte autoreply på og holde rigtig ferie. Det kan vi alle sammen mærke,« fortæller hun.



Men kvalitet i hverdagen er også at være sammen med vennerne, have sit grundfundament i orden – i form af nogenlunde regelmæssig træning og rimelig sund kost – for så er der også er plads til at ’slå sig lidt i tøjret’ indimellem. Men ikke mindst handler det om at glæde sig over de små ting og sejre i hverdagen.

»Jeg er blevet meget optaget af at få barren for livskvalitet hævet. Når jeg vågner om morgenen, tænker jeg: ’Hvordan skruer jeg den her dag sammen bedst muligt, så jeg får det meste ud af den’,« forklarer hun.

Foto: Simon Knudsen
Vis mere

Mistede sin mor

Mere kvalitet i hverdagen og at glæde sig over de små ting, som at mærke regndråber på kinderne under de regelmæssige ture i skoven med hunden, men især at mærke, at hun er her, er alt sammen kommet til Camilla Miehe-Renard, siden hun mistede sin mor.

Bette Miehe-Renard døde af en hjernetumor for få år siden efter flere års hård kamp.

»Siden er det gået op for mig, at hverdagen også er fed – i en grad, som jeg ikke har set før. Min datter skal ikke være 50 år, før det går op for hende.«

Hænger den indsigt sammen med din mors død?

»Ja,« lyder det først lidt overrasket, så træder hun igennem.

»Det tror jeg faktisk, det gør.«

Det var en skelsættende oplevelse for Camilla Miehe-Renard at miste sin mor. De to var meget nært knyttet, og sorgen både var og er stadig stor. Og evigt til stede.

»Jeg holder aldrig op med at savne hende. Hver eneste fucking dag tænker jeg på hende – og savner hende. Men det, der næsten gør mest ondt, er, at det er gået op for mig, at min datter også skal igennem den sorg, det er at miste sin mor.«

Camilla Miehe-Renards øjne bliver en anelse våde, og hun ler – lidt overvældet:

»Det kan godt slå mig lidt ud.«



Selvom hun ikke har haft traumer over at runde det halve århundrede, er der især én ting, som står klarere for hende i dag end for 10-15 år siden.

»Jeg er 52 år. Men jeg ved ikke, hvor langt mit liv er. Skal jeg så gå rundt og føle mig gammel nu? Hvad hvis jeg dør om 10 år? Er det så ikke fuldstændig latterligt at bruge de sidste år på det,« spørger hun.

I stedet vægter hun at nyde den ro, som alderen har bragt hende i form af erfaring. Både den livet giver, men også den hun har lært fra sit job. De fleste ting er prøvet, derfor er der ingen grund til at stresse.

»Det giver ro i sjælen, at jeg har erfaring. Hvad har jeg ikke været udsat for hen ad vejen. Men hey, jeg har overlevet det hele. I sidste ende er alting gået op i en højere enhed. Og er lykkedes. Så stol nu på, at det nok skal gå godt.«

Foto: Claus Bech
Vis mere