Hollywood er blevet et par fattigere.
'Will og Grace'-stjernen Eric McCormack har officielt indgået skilsmisse med sin nu tidligere hustru, Janet Holden, efter 26 års ægteskab.
Det skriver DailyMail.
Janet Holden søgte om skilsmisse i november 2023 med begrundelsen om, at der var 'uforenelige uenigheder' mellem parret. Hun søgte yderligere om ægtefællebidrag om anmode retten i samme vending om at ophæve Eric McCormacks ret til at modtage det.
Ifølge TMZ indgik parret i denne uge en skilsmisseaftale vedrørende deres ejendom og eventuelle ægtefællebidrag.
Eric McCormack og Janet Holden mødte hinanden for første gang i 1994 på settet til tv-serien 'Lonesome Dove'. Her spillede McCormack hovedrollen, hvor Janet Holden var assisterende instruktør.
Parret holdt deres romance hemmelig i et stykke tid, men valgte at offentliggøre deres forhold til en afslutningsfest i 1995, hvor de dukkede op sammen.
Parret blev gift i august 1997 og kunne i 2002 byde sønnen, Finnigan, velkommen til familien.
Eric McCormack er blandt andet kendt for sin rolle som Will Trueman i tv-serien 'Will og Grace', som kørte fra 1998 til 2006.
