Så man med i den seneste sæson af 'Hotel Romantik' på DR, kommer dette nok som lidt af et chok.

I programmet slog det nemlig overhovedet ikke gnister mellem 73-årige Tom Ammizholt og 65-årige Joan Nørgaard. Sæson to af det populære DR-program blev optaget under varme luftlag på Mallorca.

De to blev set kysse lyst til Reality Awards sommerfest Foto: Lars E Andreasen

Men efter at de er kommet hjem til Danmark igen, er der kommet helt nye boller på suppen.

Den uventede udvikling kom da også bag på det nyforelskede par selv, fortæller de til Se og Hør.

»Jamen, vi elsker hinanden. Ja, det gør vi,« fortæller Joan til mediet, hvor hun dog slår fast, at de officielt endnu ikke kalder sig for kærester.

Det afholder dog ikke parret fra flittigt at udveksle kærlige kys til Reality Awards sommerfest i København, hvor parret er troppet op sammen.