Den danske skuespiller Lars Mikkelsen har været hyppigt medvirkende i DR's dramaserier de seneste to årtier.

Navn: Lars Dittmann Mikkelsen.

Alder: 54 år (født 6. maj 1964).

Nationalitet: Dansk.

Uddannelse: Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1995.

Karriere: Fik i 1995 debut som teaterskuespiller i "Dracula" på Aalborg Teater. Han var fast tilknyttet Det Kongelige Teater fra 1998 til 2000.

Har været med i en lang række danske film og tv-serier. Heriblandt DR-dramaerne "Edderkoppen", "Rejseholdet", "Nikolaj og Julie", "Krøniken", "Forbrydelsen", "Borgen", "1864" og "Herrens Veje".

I starten af 2015 blev det annonceret, at Mikkelsen skulle spille russisk præsident i den populære Netflix-serie "House of Cards".

Privat: Han er Gift med skuespilleren Anette Støvelbæk. De to kan næste år fejre at have været gift i 30 år. Parret har to sønner.

Hans lillebror er skuespilleren Mads Mikkelsen.

Kilder: Ritzau, Børsen.

/ritzau/