Aretha Franklin havde en vokal, der strakte sig over fire oktaver og havde flere top-singler end nogen kvinde.

København. Den ukronede dronning af soul Aretha Franklin døde torsdag efter længere tids kamp mod en kræftsygdom.

Navn: Aretha Louise Franklin.

Alder: 76 år.

Fødested: Memphis, Tennessee.

Søn/datter af: Pastor og gospelsanger Clarence La Vaughn og gospelsanger Barbara (Siggers) Franklin.

Nationalitet: Amerikansk.

Karriere: Sangerinde.

Civilstand: Gift med Ted White 1961-1969, gift med Glynn Turman 1978-1984.

Facts:

Modtog 18 grammyer, som hædrer den bedste musik, nomineret til 44.

Havde 73 singler på den amerikanske hitlistes top-100, det har ingen andre kvindelige artister overgået.

Medlem af Rock & Roll Hall of Fame som første kvinde.

Havde en vokal, der strakte sig over fire oktaver.

Lærte sig selv at spille klaver uden at kunne læse noder.

Hendes far blev skudt under et røveri og lå i koma fra 1979-1984, indtil han døde.

Var meget privat.

Hits:

Et kort udvalg: Respect, A Natural Woman, I Knew You Were Waiting, Bridge over Troubled Water, Chain of Fools, I Never Loved a Man (The Way I Love You).

Kilde: CNN.

/ritzau/