Efter flere job i udlandet har Birgitte Hjort oplevet presset, når udseendet sættes højere end evnerne for skuespil. Hun har følt sig som et stykke kvæg, der blev målt og vejet, og har været i tvivl om, hvorvidt hun var god nok og tynd nok. Men som 35-årig er hun blevet enig med sig selv om, at det er hun.

Birgitte Hjort Sørensen tænker et godt stykke tid over et svar.

spørgsmålet var, om hun anser sig selv for en succes.

»Det er vildt svært at svare på ...,« begynder hun.

»Jeg synes, jeg er lykkedes med mange af de ting, jeg gerne ville. Så på den led kan man godt sige, at jeg er en succes. Det er i hvert fald en succes, at jeg kan leve af mit arbejde. Det er ikke alle skuespillere, der kan det.«

Måske hun selv kan være i tvivl, men udefra set er det svært at se den danske skuespiller som andet end en succes.

Hun er tilbage i front for en tv-serie på dansk tv. På søndag har den dansk-svenske serie ’Greyzone’ premiere på TV2. I øvrigt i direkte konkurrence med DRs nye søndags-serie ‘Liberty’.

I den veldrejede thriller spiller Birgitte Hjort Sørensen en mor og drone-ingeniør, der bliver kidnappet af terrorister, der bruger hendes lille søn som pression for at få hende til at stjæle hemmeligheder fra sit firma, der har kontrakt med regeringen.

Det var den tidligere rolle, som den begavede nyhedsvært Katrine Fønsmark i ‘Borgen’, der kickstartede Birgitte Hjorts karriere og gav den luft under vingerne i udlandet.

»Jeg har haft nogle år, hvor jeg har rejst meget og været meget hjemmefra Danmark, og hvor arbejdet har fyldt langt det meste af mit liv.«

Galla i forbindelse med femte sæson af ’Games of Thrones’. Her er Birgitte Hjort Sørensen sammen med kæresten journalist Mikkel Frey Damgaard. Foto Unger Anthon
Galla i forbindelse med femte sæson af ’Games of Thrones’. Her er Birgitte Hjort Sørensen sammen med kæresten journalist Mikkel Frey Damgaard. Foto Unger Anthon
Vis mere

Lykken er ...

Det seneste års tid har hun imidlertid haft dansk grund under fødderne. Hvilket passer den 35-årige kvinde særdeles godt.

»Nu er der mere plads til at have fri og være sammen med familie og venner,« siger Birgitte Hjort.

Hun hæger om sit privatliv i en sådan grad, at hun kun nævner den kæreste, hun har haft i måske et års tid, én enkelt gang i løbet af det timelange interview.

På spørgsmålet om, hvornår hun sidst har følt sig lykkelig, svarer hun igen efter en længere tænkepause:

»Hmmm ... Lykken er sådan noget, der kommer i små stød indimellem. Jeg tror, jeg mærkede det sidst på min fødselsdag d. 16. januar. Jeg elsker højtider, jul og fødselsdage, det fylder mig automatisk med stor glæde. Og dét var bare sådan en af de dage, hvor jeg bare hyggede mig. Hvor jeg ikke skulle noget, var ude at spise med min kæreste, og bare var til stede i mit eget liv.«

Birgitte Hjort deler ikke ud af sit privatliv. Hun vil gerne tale om job, karriere og personlige ting som at finde sig selv og om sine styrker og svagheder. Bl.a. sådan noget med tvivl, afslag og om at miste kontrol over det, man helst selv vil styre.

Et dilemma, hvis man har valgt et job, hvor man både er i andres vold, og hvor fremtiden altid er svær at planlægge mere end et halvt år ad gangen.

»Jeg kan godt lide at have styring og kontrol over det, jeg laver, så jeg har valgt et job, der er helt umuligt, for sådan bliver det jo aldrig. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke altid befinder mig godt i det, for jeg har det bedst med at vide, hvad der skal ske. Og hvornår. Nogle gange kan jeg godt have lyst til at finde en mere struktureret måde at leve på, og have noget mere styring. Bl.a. fordi det der med hele tiden at være i andres vold i sidste ende er utilfredsstillende. Jeg har ikke helt fundet formlen endnu,« siger Birgitte Hjort, der i sin tid overvejede at læse litteratur, dansk eller at blive journalist. I hvert fald noget med sprog. Nogle gange har hun ’lyst til at finde et regulært ni til fire-job’.

»Jeg kan stadig godt få lyst til at læse videre, for jeg kunne vildt godt lide at gå i skole og lære. Men jeg er foreløbig kommet frem til, at det kan jeg gøre senere. Livet er jo langt, og den tanke er ret befriende for mig. Der er andre ting, der giver mig glæde end det at spille skuespil.«

H.K.H. prins Henrik overrakte i 2011 priser fra H.K.H. Prinsgemalens Fond og den danske Europa Nostra Pris på Kongeskibet Dannebrog. Her bl.a. til Birgitte Hjort. Foto Bo Nymann
H.K.H. prins Henrik overrakte i 2011 priser fra H.K.H. Prinsgemalens Fond og den danske Europa Nostra Pris på Kongeskibet Dannebrog. Her bl.a. til Birgitte Hjort. Foto Bo Nymann
Vis mere

På optagelse med Banderas

Hun smiler lidt – indad, og læner sig så frem i stolen på den café i det centrale København, der ligger i det kvarter, hvor hun selv bor – ‘i en lejlighed i nærheden’.

»Man kan blive så fokuseret på, at slå igennem, og helst inden man bliver for gammel. Især når man er kvinde. Da jeg i første omgang rejste til udlandet, blev jeg tudet ørerne fulde med, at hvis jeg ikke var slået igennem som 35-årig, så var det for sent. Så jeg skulle skynde mig. Men det er jeg ret ligeglad med nu. Det er ikke et spørgsmål om liv eller død for mig at blive en stor Hollywood-stjerne.«

Birgitte Hjort har ellers haft medvind i udlandet, siden hun købte billet til New York og Hollywood, da ‘Borgen’ var ved at få fat over there.

Tanken var at se, om hun kunne flyve i det store udland. Indtil videre har den danske tv-series succes ført hende til markante roller i Hollywood-serier som ‘Pitch Perfect’, ‘Game of Thrones’ og Martin Scorseses ‘Vinyl’. Hun har også været med i spillefilmen ‘Automata’, hvor hun spillede sammen med bl.a. Antonio Banderas, og hun har endda optrådt på det sagnomspundne Broadway i stykket ‘Farlige forbindelser’.

Alle roller har hun spillet på engelsk på lige fod med indfødte skuespillere.

»Sidste gang jeg virkelig kunne mærke nerverne, var den første forpremiere på ‘Farlige forbindelser’ på Broadway sidste efterår. Det er sådan et legendarisk sted, og jeg stod over for rigtig store navne. Så der var en bevågenhed og et pres på en helt anden måde. Dér var jeg sgu ude på dybt vand.«

Særligt når hun spiller teater, er det noget med ’at lukke øjnene og bare hoppe ud i det’.

»Dér kan jeg mærke adrenalinen stige. Når jeg er nervøs, kan jeg især mærke det på min stemme. Det påvirker vejrtrækningen, kroppen begynder at ryste, og jeg har ikke nær så meget styr på det, som jeg gerne vil have.«

Hun tænker sig lidt om.

»Det er en indbygget del af jobbet, at man konstant er til eksamen. Men jeg havde et håb om, at det med nerverne blev bedre med alderen. Det lader imidlertid ikke til at være tilfældet,« siger hun med et smil.

Birgitte Hjort Sørensen og Julie Steincke spillede i 2006 de to kvindelige hovedroller, da musicalen ’Chicago’ blev sat op på Det Ny Teater. Senere spillede Birgitte Hjort samme rolle i London. Foto Jeppe Michael Jensen
Birgitte Hjort Sørensen og Julie Steincke spillede i 2006 de to kvindelige hovedroller, da musicalen ’Chicago’ blev sat op på Det Ny Teater. Senere spillede Birgitte Hjort samme rolle i London. Foto Jeppe Michael Jensen
Vis mere

For tyk?

Hvis den 35-årige skuespiller ikke har vænnet sig til nerverne, når hun står på scenen, har hun til gengæld fået et mere afslappet forhold til de konstante afslag, der også er en del af jobbet.

»Jeg har lavet hundredevis af castings. Det er man nødt til for at overleve. I begyndelsen var det vildt hårdt, men jeg har fået det sådan, at når jeg har lavet dem, så glemmer jeg dem. Hvis der kommer et positivt svar, er det skønt,« siger Birgitte Hjort.

Men hun afslører at selv, når hun har fået jobbet og det endda er topinstruktøren Martin Scorsese, der har ønsket netop hende i en bærende rolle, så kan det benhårde Hollywood-miljø stadig slå benene væk under selv den mest selvsikre dansker.

»Der er altid et element af tvivl i løbet af en arbejdsproces. Sidst jeg følte mig slået ned, var på pilotoptagelserne til den amerikanske serie ‘Vinyl’. Jeg havde fået at vide, at de virkelig ville have mig. Martin Scorsese havde valgt mig i det sekund, han så mig. og han var vild med mig. Så jeg blev inviteret derover på den her vilde produktion, landede i New York og blev kørt i limousine til et luksushotel. Det var et kæmpe hak i bæltet, og jeg tænkte, nu er jeg virkelig landet blandt de store.«

Men så skulle hun til kostumeprøve og blev præsenteret for kostume-designeren af hans assistent.

»Da jeg kom ind i rummet, kiggede designeren ikke engang på mig, men sagde bare: ‘Is this now?’. Åbenbart var jeg lidt tidligt på den. Så blev jeg bedt om at gå ud at vente. Efter et stykke tid sagde han til sin assistent, at de blev nødt til at måle mig på alle leder og kanter, fordi han ikke rigtig kunne se, hvad han egentlig havde at arbejde med her.«

Birgitte Hjort tager en tår af den kop Earl Grey te, hun har stående på bordet foran sig, før hun fortsætter.

»Jeg havde ellers været virkelig flittig både med min træning og min kost, og var sådan set ret skarp og fit. Og så stod jeg pludselig dér som en skolepige i sådan noget hudfarvet undertøj, der ikke skal ses gennem tøjet, og følte mig vildt tyk, hvorefter han sagde, at han ikke havde noget kostume, jeg kunne prøve. Da jeg gik derfra, var jeg helt nede under gulvbrædderne og følte mig slet ikke velkommen. Jeg fandt senere ud af, at han er kendt for at være et kæmpe røvhul, så det havde ikke noget med mig at gøre. Men på dét tidspunkt tænkte jeg, at de måske slet ikke kunne bruge mig. At de nok syntes, jeg var for tyk, og at jeg sikkert blev smidt ud.«

Det er den slags oplevelser, der har fået den danske skuespiller til at gen-overveje sin karriere i udlandet og sin stræben efter dét, der kaldes ‘fame and fortune’ i Hollywood og omegn.

»Lige dér tænkte jeg, at det godt kunne være, at jeg slet ikke var den rigtige til det her, og begyndte at tvivle på, om jeg overhovedet var ‘Hollywood-material’. Der er jo mange afvisninger og afslag forbundet med det her job. Selvom jeg er blevet rimelig god til at håndtere det, så kommer tanken alligevel snigende om, at jeg måske ikke er god nok.«

Tvivlen

Hun oplevede tvivlen ved de første castings i udlandet.

»I begyndelen er man nærmest bare et stykke kvæg. I hvert fald bare én i rækken. Og det er vildt ubehageligt.«

Hun gik til audition på det, hun kalder ’meget mainstream tv-serier’.

»Dér handler det om, hvordan man ser ud, og meget lidt om, hvordan man spiller. Man kan mærke med det samme, når man ikke lever op til det, de vil have. Det er en meget sørgelig fornemmelse, at de ikke ser mig som den, jeg er, og pludselig er skideligeglade, fordi man ikke passer ind. Det er ret ydmygende.«

Hun bryder sig meget lidt om det store fokus på det ydre.

»Hvis det hele handler om udseendet, så er jeg virkelig fucked. Ligesom i øvrigt alle andre kvinder. For på et tidspunkt får jeg jo rynker og bliver en anden alderstype. Hvis det kun handler om, hvordan man ser ud og hvor attraktiv man er, går det let hen og bliver virkelig angstfyldt. For på et tidspunkt forsvinder ungdommen. Det er supervigtigt, at man selv fokuserer på noget andet. Det handler om at opsøge de mennesker, der kigger efter noget andet. Jeg har spillet med på de dér spilleregler, men det gider jeg ikke mere. Jeg gider ikke leve sådan et glædesløst madliv med rå grøntsager og uden brød. Hele den der palæo-ting, jeg har dyrket, med ingen eller få kulhydrater, det er livet simpelthen for kort til. Så kan det godt være, at jeg ikke bliver valgt til ‘The Fast and The Furious’. Men så må det være sådan.«

Efter at have været med i flere amerikanske tv-serier oplevede hun selv at stige i graderne.

»Det skiftede på et tidspunkt. Så er man lidt mere fornem og bliver sat lidt op på en piedestal. Særligt da jeg kunne skrive ‘Pitch Perfect’ ‘Vinyl’ og Game of Thrones’ på mit cv. Men dét der med at blive mødt i øjenhøjde, som man egentlig er, kan godt være lidt en sjældenhed i udlandet.«

På søndag er Birgitte Hjort aktuel i sin anden hovedrolle i en dansk tv-serie. I Tv2-thrilleren ’Greyzone’, spiller hun sammen med det danske stjernetalent Joachim Fjelstrup (først tv.), Lars Ranthe samt et cast af nye svenske talenter. Foto TV2
På søndag er Birgitte Hjort aktuel i sin anden hovedrolle i en dansk tv-serie. I Tv2-thrilleren ’Greyzone’, spiller hun sammen med det danske stjernetalent Joachim Fjelstrup (først tv.), Lars Ranthe samt et cast af nye svenske talenter. Foto TV2
Vis mere

De svære skoleår

Birgitte Hjort indrømmer, at hun som lillesøster måske har været noget forkælet hjemmefra.

»Jeg har nok været en smule forkælet og beskyttet. Jeg er jo den yngste af tre søstre. Der er mange ting, der er blevet gjort for mig, og som jeg selv har skullet lære som voksen. Hvis der er noget, jeg godt kunne tænke mig at blive bedre til, så er det at lave mad. Det har jeg aldrig rigtig fået gang i som voksen.«

I folkeskolen havde hun rollen som en slags ‘anfører’ og var også elevrådsformand. Men kun indtil sjette klasse, så skiftede magtbalancen – hun befandt sig pludselig i periferien og blev holdt udenfor.

»Det stod på fra sjette til niende klasse. Det spillede nok ind, at vi flyttede, så jeg havde længere til skolen, og ikke kunne hænge så meget ud med de andre. Jeg kom på afstand, og som det sker, så er der pludselig nogle, der ryger ud, mens nye kommer ind.

Og det kan være ret brutalt. Jeg blev holdt udenfor i klassen, men var heldigvis ret ressourcestærk og havde opbakning fra mine forældre og lærere. Jeg husker det som nogle ret ensomme år, og det er en meget sårbar alder, hvor man er meget fokuseret på at passe ind.«

I gymnasiet fandt den danske skuespiller nogle flere ‘at lege med’, men først på musicalskolen ‘Væksthuset’ og senere på teaterskolen faldt det hele på plads for hende.

»Her følte jeg, at jeg kunne være mig selv. Jeg elskede at spille skuespil,« siger Birgitte Hjort, der i 2001 mødte kollegaen Iben Dorner i Væksthuset. I dag er hun én af flere kolleger, som hun bruger som sparringspartner.

»Da jeg skulle lave ‘Game of Thrones’, spurgte jeg Coster-Waldau til råds. Han var skidesød til at fortælle mig det, han nu kunne sige. Og så har jeg mødtes nogle gange med Sidse Babett efter ‘Borgen’ og udvekslet historier fra fronten. Om hvad man har oplevet, og hvordan man har grebet forskellige ting an. Det er rigtig rart at udveksle erfaringer på den måde.«

Birgitte Hjort Sørensen har en agent i England samt en agent – og en manager, i USA. En simpel nødvendighed, hvis man som skuespiller vil uden for Skandinavien.

»Det er meget mere systematiseret i udlandet. Særligt i USA og England. Agenter og managere er bindeleddet til casterne og resten af filmbranchen, og man skal have en agent for at komme ind i varmen overhovedet. Det er samtidig dem, der forhandler éns løn og kontrakter,« siger Birgitte Hjort, der dog blev noget overrasket over en af hendes agenters respons på en britisk reporters overraskende ‘analyse’ af det, der egentlig skulle have været et helt almindeligt interview i den engelske avis The Spectator.

»Den mandlige journalist lavede nærmest en psykologisk profilering af mig. Den handlede om, at jeg tydeligvis var blevet trænet i at svare indholdsløst, og at der ikke var substans i noget af det, jeg sagde. Krøllen på halen var, at jeg tydeligvis var intelligent i en grad, så jeg fortjente at være grim, men i stedet havde jeg fået nok blondt hår til at udstoppe en hel madras. Dét var essensen af det, han skrev, og det er nok det værste, jeg har læst om mig selv. Jeg blev sgu ret ked af det, for jeg havde virkelig prøvet at svare imødekommende. Men da jeg ringede til min publicist (PR-agent), sagde hun bare, at jeg skulle opfatte det som om, han var lidt lun på mig. Hun syntes faktisk, det var meget sødt.«

Birgitte Hjort husker også et citat fra en anden avis, The Telegraph, hvor en mandlig reporter skriver malende om hendes ‘umanerligt store øjne og næsten uanstændige læber, der gør hende til en kvinde, der tiltrækker sig opmærksomhed overalt’.

»Det syntes min agent også bare, at jeg skulle tage til mig som en kompliment. I dag tænker jeg på, at det unægtelig ser noget anderledes ud. Særligt i lyset af metoo-kampagnen,« konkluderer hun.

Privat om privaten

Grundlæggende er hun godt tilfreds med det sted, hun er i livet lige nu.

»Jeg synes, at jeg har gjort det, jeg gerne ville, At udforske mange roller og genrer. Og jeg er enormt stolt af, at jeg har optrådt på Broadway. Det havde jeg aldrig troet kunne lade sig gøre. Og så synes jeg, at jeg er et ordentligt menneske over for de mennesker, jeg er sammen med. Både min familie og dem, jeg møder undervejs. Og jeg er en god kæreste. Hvilket betyder, at man støtter hinanden og er betænksom og omsorgsfuld – og giver plads, når det er påkrævet.

Hvor er du om ti år?

»Hmmm ... Det gør jeg mig ikke så faste forestillinger om. Jeg håber, jeg er glad og stadig føler mig udfordret på mit arbejde.

På privatfronten, hvordan ser du dig selv om ti år?

Hun rykker lidt uroligt rundt på stolen. Tøver et par sekunder, mens hun folder armene over maven.

Så læner hun sig lidt tilbage, man aner et drillende smil i mundvigen, da hun svarer:

»Privat.«