Forestil dig, at du skal til en fest med dine universitetsvenner, der for første gang skal se din nye fyr. Dine veninder kommer med hjertelæger og biologer. Genert præsenterer du din nye flamme: Bonderøven Benny, der ikke har læst videre end niende klasse, og som forsøger at imponere forsamlingen ved at vise sine store biceps.

  • Fælles om ensomheden

    Resten af aftenen fyger det med dårlige dyrejokes fra dine venner.

    Eller når ægteparret fra nabogården kommer på besøg. Du skal selv ud i stalden og se til dyrene, derfor håber du, at din nye kæreste kan fikse noget mad, inden gæsterne kommer. Men frikadeller er et ukendt ord for hende, der kun har erfaring med vegetarmad. I stedet må nabokonen tage mad med.

    Kultur-sammenstødet er markant mellem bonderøv Benny og bysnob Desirée i Kjell Sundvalls nye film »Fyren fra nabograven«, som havde dansk premiere i fredags. Og det samme er fordommene og løgnene. Men det er netop derfor, filmen er set af over en million svenskere, mener instruktøren Kjell Sundvall.

    »Vi kan sætte os i Benny og Desirées sted. Vi har alle disse fordomme overfor andres kulturer. Og vi krummer tæer sammen med de to, når fordommene viser sig sande, som når den smarte fyr går ud af sengen i en kikset G-streng.«

    Netop fordommene er også tæt på at afslutte forholdet, før det kommer i gang. Desirée har meget svært ved at se sig selv sammen med en bonde og må skubbes frem af den fordomsfri veninde Märta.

    »Uden hende ville det aldrig været blevet til noget mellem de to. Hun er en nødvendig karakter for bogen og filmen,« forklarer Michael Nyqvist, der spiller Benny, og Kjell Sundvall giver ham ret:

    »Märta virker som katalysator for Desirée, og hun er vigtig for, at den meget lukkede Desirée har én at snakke åbent med,« forklarer Kjell Sundvall, der ikke mener, Märta er et sjældent tilfælde:

    »Jeg tror enhver vennekreds har denne type, som er et helt åbent menneske.«

    Men det er ikke kun sjove øjeblikke og romantik det hele. Filmen byder på mange mørke momenter. Dysterheden er for eksempel udtalt, da Desirée snakker med sin afdøde mand, der sidder bomstille på sengen, mens hun sviner ham til. Også Benny har sine samtaler med de bortgangne, her er det dog moderen, der må ligge døde øren til.

    Begge stunder foregår kun oppe i hovedet på de to ensomme stakler, men de grå scener kunne ligeså godt være taget ud af en kold gyser.

    »Det er livsvigtig med den mørke side i en komedie, ellers bliver det en farce. Du ler, men bagefter skal man mærke smerten bag det sjove i situationen. Komedie er tæt forbundet med tragdie,« smiler Kjell Sundvall, som dog ikke lægger skjul på sin mørke side.

    »Alle har en mørk side, og jeg har brugt mine mørke sider til filmen. Under optagelserne var jeg i gang med skilsmisse. Så jeg kunne let identificere mig med specielt enken Desirées følelser. Jeg har aldrig været så ulykkelig som under optagelserne til »Fyren fra nabograven«, det kan måske have gjort filmen yderligere mørk,« forklarer Kjell Sundvall.

    Også Bennys person var let genkendelig for Kjell Sundvall.

    »Jeg har mange bekendte i Nordsverige, som har samme ensomhed som Benny. Det er samme typer, som der var med i »Jægerne«: Ensomme skikkelser fra landet.«

    Michael Nyqvist skulle længere tilbage i bevidstheden for at hente inspiration til sin rolle.

    »I mine sene teenageår oplevede jeg ensomhed og fordomme. Jeg boede i et rigt kvarter sammen med min mor i en lejlighed. Hun var sekretær, mens de andre fra skolen var sønner af filmproducenter og andre rige folk.«

    En af de episoder, som den svenske skuespiller husker klart, var, da han havde besøg af resten af sit teenage-punkband i moderens lejlighed.

    »Min mor havde lige købt en kopi af et Edward Munch maleri, som jeg havde puttet i ramme. En af de andre fra bandet spurgte mig:

    »Nå, du har også en Munch«, med henvisning til deres ægte maleri der hjemme. Der sad jeg og følte mig meget lille,« forklarer Michael Nyqvist,

    »Og det er netop denne følelse af skam filmen handler om.«