Det var en fattet og tilfreds Basim, dernatten til søndag mødte pressen, umiddelbart efter Eurovision Song Contest var slut

»Det har været en sindssyg fed oplevelse at optræde foran hele Europa, og jeg følte mig oplagt og fuldstændig hjemme, men desværre var det bare ikke nok,« sagdeBasim til den store gruppe journalister, der kæmpede om den 21-årige danskers opmærksomhed umiddelbart efter den 59. udgave af Eurovision Song Contest var kommet til sin afslutning.

»Man kan sige, at det var de rød-hvide farver, der vandt. Det blev bare Østrig i stedet for Danmark. Men altså, der var ikke rigtig noget at stille op mod vindersangen, som var fantastisk og fortjente at vinde,« siger en ærlig og fattet Basim til Berlingske og tilføjer grinende:

»Den blev sunget af en voksen kvinde med fuldskæg, der har et godt budskab, og som er god for verden. Og jeg er dårlig fyldt 21 år og kan stadig ikke gro fuldskæg.«

Ifølge den unge dansker har det vigtigste for ham været at fokusere på oplevelsen og ikke mindst sørge for at nyde det hele, så længe det varede.

»Jeg er rigtig glad for min placering. Og hvorfor skulle jeg ikke være det? At komme i top ti ud af 37 lande, er helt fantastisk,« lød det fra Basim, som samtidig ville gøre brug af muligheden for at sige tusind tak til alle de personer, som har støttet ham undervejs.

»Jeg har mærket så meget kærlighed og ægte glæde fra hele nationen. Uanset hvor jeg har jeg har været på vej hen, har folk stoppet mig på gaden for lige at sige hej, give deres version af min sang eller råbt ’du vinder,« sagde Basim ifølge Berlingske.