Bare vi havde fået børn

Mange husker sagen om den dræbte rocker »Makrellen«. Nu skal hans enke være med i Robinson, og B.T. bringer hendes første ord til pressen i elleve år. Om ønsket om »Makrel«-børn, drabet, livet efter og »Jønke«

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>MALAYSIA: De fleste over 30 år vil sikkert stadig huske mordet på Bullshit-rockerpræsidenten »Makrellen« i 1984.

Måske især den massivt mediedækkede begravelse, hvor rockerne hældte øl ud over kiste og bårebuket. Og rocker-enken Pia Knudsen, der var med til at bære kisten og kørte på en pink 1200 kubik Harley Davidson, klædt i solbriller med spejlglas og lædervest med rygmærket »Property of Bullshit«.

Morderen var Jørn »Jønke« Nielsen, og Pia var dengang 22 år. Nu dukker den nu 43-årige rocker-enke op igen. Som deltager i »Robinson Ekspeditionen«, der er ved at blive optaget i Malaysia.

Personlig udfordring
Her er B.T. det første medie i elleve år, der taler med Pia Soldthved Larsen, som er hendes familienavn. Siden et interview i magasinet Press i 1994 har hun ikke talt om sagen. Nu trænger hun til en personlig udfordring, og det skal den gamle historie ikke ødelægge.

»Fordi jeg har to børn, var jeg nødt til at tænke på, om det skulle bremse mig eller ej. Og jeg vil ikke frygte pressen og ikke rende fra min fortid. Jeg har det sådan, at ting man gemmer i kælderen, kommer op i forhaven på et senere tidspunkt,« siger hun fra sin lejr på en øde ø.

Går vi en halv menneskealder tilbage, vokser Pia op med en meget dominerende og voldelig far, der slår, hvis hans tre børn ikke hører efter første gang, og han vil ikke vil se dem græde. Gør de det, eller hvis de tisser i bukserne af skræk, får de flere slag.

Terroren i huset fører hende i en knallertklub, hvor hun første gang hører om Henning Norbert Knudsen, »Makrellen«, da der er udlovet en dusør på hans ene øre. Da hun senere som 16-årig bliver kæreste med ham efter en julefrokost, går han allerede altid rundt med en maskinpistol i en plasticpose. Og da han bruger den på et værtshus, er hun med ham på flugt fra politiet i to måneder.

Truede hende med pistol
Selv om han konstant var utro, bankede hende og sågar truede hende med en pistol op i hovedet, fordi hun ikke ville hente en grillkylling, beskriver hun ham som både sjov, varm og kærlig. Han skrev endda digte til hende. Og han elskede hende.

Det havde Pia ikke prøvet før. Der fulgte endda en hel familie, rockerne, med. Og denne gang kunne hun selv vælge sin familie.

»Jeg er glad for, at jeg lærte Henning at kende, for han var den eneste mand, jeg nogensinde har elsket. Bare vi havde fået børn sammen,« siger hun i dag, hvor hun har to børn, Victoria på 15 år og Dennis på 12, med to forskellige fædre.

»Mine børns fædre har fortalt historien til dem, og min datter ved det hele inklusiv billeder og avisudklip. Det må min søn vente lidt med endnu. Men jeg tog dem altid med på kirkegården, da de var små.«

Levede af hashsalg
Allerede da Pia og Henning mødes, er der krig mellem Amager-rockerne Bullshit og city-rockerne Hells Angels, der ikke finder sig i, at dem fra øen bevæger sig mod centrum. Rockerparret lever af det hash, Pia sælger for Bullshit i Pusherstreet, og de går konstant rundt med pistol og oversavet jagtgevær.

Når de har haft sex, tager de straks tøj på for at være klar til at flygte. Det er et liv med frygt, masser af druk, hash, speed og vold. Pia selv får også voldsdomme for at slå på andre rockerpiger, servitricer og endda politiet - og begge er trætte af deres liv. Så sent som aftenen før mordet på »Makrellen« snakker de om at flygte fra det hele.

Glemmer deres våben
Så bliver det 25. maj 1984, dagen efter Pia og Hennings fire års bryllupsdag. Parret har travlt, da de skal ud af deres hus på Amager. Pia har nemlig nogle hundrede gram hash, som hun gerne vil af med på Christiania, så de glemmer deres våben.

Overfor deres hus holder en gul og hvid kassevogn, og lige da de sætter sig ind i deres orange folkevognsrugbrød, går kassevognens sidedør op. En mand springer ud, sætter sig i skydestilling og fyrer en maskinpistol af gennem forruden.

Pia kaster sig ud, hører Henning skrige og gemmer sig bag bilen. Da hun hører skridt, flygter hun til lyden af en runde skud mere i hendes mands krop, der hænger ud af døren med hovedet ved det ene forhjul.

Pia selv sørger i to år, inden hun møder en ny mand, en Bullshit-sympatisør, der er bager og tager hende med til Jylland til parcelhus og fast arbejde på Grundfoss.

»I dag har jeg ingen tilknytning til rockermiljøet. Det er afviklet. Den pris er for stor. Jeg mistede en mand, men som Hennings mor sagde: Jeg kunne altid finde en ny mand, hun kunne ikke få en ny søn! Den rockerkrig har kostet for meget for forældre, koner, børn, brødre og søstre,« siger Pia, der allermest kan takke sine børn for en borgerlig tilværelse i dag.

De har givet hende et ansvar, en tryghed og en kærlighed, hun aldrig har prøvet før, og i dag bor eks-rockerkonen single i Sønderborg, hvor hun flyttede til for fire år siden for at arbejde som tøjdesigner og grafisk designer.

»Makrellen« et lukket kapitel
»Ved samme lejlighed lukkede jeg Hennings gravsted, for så var det et lukket kapitel for mig. Oplevelsen har givet mig en ballast, fordi jeg altid har været meget åben, når jeg er blevet genkendt. Der er stadig forretningsforbindelser, der taler om det.«

Pia har selvfølgelig selv fulgt historien med »Jønke«, der flygtede til Canada, kom tilbage, blev dømt, kom i fængsel og skrev en bog, bl.a. om likvideringen på hendes mand, hvorefter han blev en slags kendis, der skrev autografer og blev inviteret backstage på Grøn Koncert. Inden han i 2002 fik fire års ubetinget fængsel for et diskoteksdrab i Aalborg.

Noget galt med samfundet
»Jeg kan slet ikke forstå, at den mand kunne gå rundt på gaden. Min mand er død. Det er samfundet, der er noget galt med. Han kan begå et snigmord, gemme sig, og så få 12 år og komme ud og køre propaganda på sig selv. Og så har han gjort det igen. Det er jo synd for ham, at han skal omgås folk, han er nødt til at slå ihjel. Hvis han ikke kan li' lugten i bageriet, så smut dog selv i stedet for.

Jeg går ikke ind for at tage liv, heller ikke dødsstraf. Så hellere bure ham inde og smide nøglen væk,« siger Pia, der ikke har læst »Jønke«s bog, men har bladret i kapitlerne om »Makrellen« - »som ikke passer helt«.

Hun har også engang mødt »Jønke« på et værtshus en sen nat. Hun kiggede på ham. Han kiggede på hende. Og så drak hun sig øl ud og gik.

»Jeg havde da lyst til at slå ham, men så skule jeg have valgt ikke at få børn, for så var det jo gået ud over dem. Det ville heller ikke føre til noget at snakke med ham i dag. Nej, han er ude af mit liv. Begravet.«

Bare ikke på samme måde som Pias store kærlighed for 21 år siden.

den@bt.dk