Hvilken lille hvid løgn ville du fyre af, hvis du skulle dække over, at du var med i optagelserne til det populære datingprogram 'Bachelorette'?

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvem er dit perfekte match fra Bachelorette 2026?

De fleste af mændene i 'Bachelorette' 2026 brugte en rejse som dækhistorie. Men én deltager valgte en noget mere kreativ løsning.

LÆS OGSÅ: 12 ting, du måske ikke vidste 'Bachelorette'

Én skulle ud og nyde friheden efter sin kandidatuddannelse, en anden skulle gå Caminoen, og en tredje fortalte om en ferie fyldt med sport, vin og italiensk livsnyderi.

Det er nemlig sådan, at de 19 mænd, der medvirker i den aktuelle sæson af Bachelorette, ikke må bruge deres telefoner, når de rejser sydpå i håbet om at finde den helt store kærlighed.

Derfor kan det være en god idé at finde en fiks dækhistorie, så man kan forklare på forkant eller bagkant, hvorfor man ikke lige har svaret på de mange beskeder eller opkald, der er kommet i mellemtiden.

Vi har spurgt mændene fra Bachelorette 2026, hvad de fortalte familie, venner og bekendte, inden de rejste afsted for at optage det populære datingprogram.

Læs deres dækhistorier her.

Anders
Anders Foto: Lotta Lemche/TV 2

Anders: »Jeg forklarede til lidt nær og fjern, at jeg lige skulle ud og hygge lidt, nu hvor jeg var færdig med min kandidat.«

»Så det blev lidt løst sagt om en masse forskellige europæiske byer, og at det nok godt kunne udvikle sig til noget interrail, da jeg ikke helt vidste, hvor længe jeg havde lyst til at rejse.«

»For andre forsvandt jeg bare den ene dag til den anden.«

Carl-Emil.
Carl-Emil. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Carl-Emil: »Jeg sagde, at jeg var blevet fængslet i udlandet og ikke kunne specificere hvorfor.«

Laurids. 
Laurids.  Foto: Lotta Lemche/TV 2

Laurids: »Jeg sagde, at jeg var ude at gå Caminoen – uden telefon.«

»Men jeg dummede mig ved ikke lige at have undersøgt, hvor Caminoen egentlig går. Så da jeg kom hjem, var folk nysgerrige og spurgte meget ind til turen.«

»Og jeg kunne jo ikke fortælle noget som helst.«

Jacob.
Jacob. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Jacob: »Min primære dækhistorie var, at jeg skulle ned og være en del af et georgisk cirkus på deres efterårsturné i Italien. Her var jeg blevet hyret til at være tryllekunstner i første akt og 'omvendt stærk mand' i andet.«

»Der er tryl og magi i min fortid, og jeg er ikke kendt for at være ultrastærk, så det fungerede perfekt, fordi det ikke gav anledning til opfølgende spørgsmål.«

»Og hvis jeg kom tidligt hjem, ville det også give mening, da ingen ville blive overrasket over, at jeg blev fyret fra et cirkus.«

Sigurd.
Sigurd. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Sigurd: »Jeg havde faktisk ikke nogen dækhistorie, da jeg tog afsted.«

Søren.
Søren. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Søren: »Jeg fortalte mine kollegaer, at jeg skulle være med i noget, men ikke måtte sige hvad. Da jeg så var afsted, fortalte de vores søde elever, at jeg var på ferie og ikke vidste, hvornår jeg kom hjem igen, men at jeg selvfølgelig kom hjem igen.«

»Da vi er på ventehotel på Sicilien, bliver jeg faktisk tilbudt et job som underviser for Højskolen.dk, hvilket jeg sagde ja tak til.«

»Jeg fortalte, at jeg i den næste periode ville være uden mobil på et slags retreat, og at jeg nok skulle klare kontrakt og andet formalia, når jeg var online igen.«

Frederik Alexander.
Frederik Alexander. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Frederik Alexander: »Min dækhistorie er faktisk lidt kedelig, for jeg lavede ikke det helt store.«

»Grunden er, at jeg først fik det endelige svar på, at jeg skulle afsted, fire dage før afrejse.« 

»Da jeg skulle fortælle mine forskellige arbejdsgivere, at jeg havde brug for fri de næste fem uger med så kort varsel, blev jeg nødt til at sige, at det var i forbindelse med noget tv – dog uden at kunne fortælle, hvad det var.«

»Det samme gjaldt faktisk mine venner. Da jeg blev kontaktet på Instagram om, hvorvidt jeg havde lyst til at medvirke i Bachelorette, kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at fortælle, at jeg var blevet kontaktet af en caster.«

»Det bed mig lidt i halen senere i processen, da det pludselig blev hemmeligt, at jeg skulle til de sidste castings. Alle mine venner vidste, at jeg var blevet kontaktet, men nu måtte jeg ikke fortælle mere – samtidig med at jeg forsvandt i to uger.«

Theis.
Theis. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Theis: »Mange af mine nærmeste vidste selvfølgelig godt, hvad jeg skulle. Men til min arbejdsgiver og studie sagde jeg, at jeg holdte en god, forlænget sommerferie i Italien.«

Simon. 
Simon.  Foto: Lotta Lemche/TV 2

Simon: »Jeg sagde til alle, at jeg skulle på en aktiv ferie rundt i Italien. Første stop var Rom, hvor jeg ville bruge en uge på bare at nyde byen, få lidt sol, spise mig igennem pasta og måske finde en social løbeklub eller noget lokalt trænings-halløj.«

»Derefter var planen at flyve videre til Toscana for at besøge forskellige vingårde, hvilket folk jo købte, fordi jeg har en forkærlighed for (lidt for meget) vin i forvejen.«

»Og til sidst skulle turen slutte med en cykeltur rundt om Gardasøen.«

»Så hele dækhistorien lød egentlig som én stor kombination af sport, vin og italiensk livsnyderi.«

»Det sjove er næsten, hvor mange der syntes, det lød totalt realistisk, og at ingen stillede spørgsmål. Folk var bare sådan: 'Ej, hvor fedt. Det lyder meget som dig'.«

Jasper.
Jasper. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Jasper: »Min fine dækhistorie var selvfølgelig, at jeg var taget på et sundhedsresort i Italien, hvor vi skulle leve af sund mad og hinandens selskab – uden brug af telefoner og andre elektroniske redskaber.«

»Den slugte de bare alle sammen. Jeg havde lige nogle stykker, der vidste det på forhånd, som bakkede mig lidt op i min historie.«

Oliver.
Oliver. Foto: Lotta Lemche/TV 2

Oliver: »Min dækhistorie var, at jeg var på en gruppe-vandretur rundt i Norditalien, hvor konceptet var, at man efterlod sin telefon ved start, og at man sov hos lokale og lavede ting med de lokale.«

»Derfor havde jeg ingen billeder, men kunne snakke lidt om de oplevelser jeg eller nogle af de andre havde haft.«

Læs dækhistorierne fra sidste år lige her – eller dækhistorierne fra forrige år lige her.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv