»Det fik mit pis i kog, da han råbte, at jeg selv var skyld i at modtage dick pics,« siger Twerk Queen Louise på den røde løber. Også fotograf Jacob Holdt, imamen Sherin Khankan og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller taler om ubehagelig modstand.
»Det værste for mig er den slut-shaming og udskamning, jeg oplever i min fritid,« siger den kendte feminist Twerk Queen Louise Kjølsen, der husker en middag for nylig hos en ven.
»Jeg havde en diskussion med en politibetjent om problemet med voldtægt, og hvor få der melder det.«
Senere på aftenen viste Louise Kjølsen ham sin Instagram, der er fuld af billeder, hvor hun twerker - den for tiden populære afrikanske dans, hvor man ryster røven.
»Og han råbte til mig: 'Så er det også din egen skyld, at folk sender dick-pics',« siger Louise Kjølsen.
»Det er super ubehageligt, når det er en, som sidder i en magtposition, og som man potentielt anmelder en voldtægt til.«
»Prøv at tænke på, hvis han sagde til et voldtægtsoffer: 'Det er din egen skyld. Det kan vi ikke tage os af i politiet',« siger Twerk Queen.
Hun får jævnligt sextilbud for sin fremtræden på sociale medier og har derfor hemmelig adresse.
Fotografen spørger, om hun ikke vil vende sig om, så vi kan få et foto.
B.T. er på den røde løber. Til gallapremiere i DR's gamle koncertsal til filmfestivalen CPH:DOX, der viser dokumentarer fra hele verden.
Åbningsfilmen 'Reformisten' handler om Sherin Khankan, der er Skandinaviens første kvindelige imam og med succes har startet en moske med kvindelige imamer.
Imamen har fået trusler for sin kamp mod ligestilling, og vi spørger derfor de kendte, hvornår de har oplevet modstand mod det, de kæmper for.
Midt i menneskevrimlen træder den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller frem.
Har du fire minutter?
Han undviger.
Så to minutter? spørger fotografen.
»Det er lang tid,« brummer Per Stig Møller.
Så et minut?
Han indvilliger.
»Man oplever tit modstand i politik. Men det vigtigste er, at man står modstanden igennem og ikke bøjer sig,« siger han og fortsætter:
»Det afgørende er, at vi alle sammen kommer ud for modstand og igennem den,« lyder det vise råd.
Kan du huske en situation?
»Det kan jeg, men det vil jeg ikke nævne.«
Bare en lille en?
»Nej.«
Okay.
Den berejste fotograf Jacob Holdt, der har levet på en sten i USA og omvendt nynazister fra deres overbevisning, skal også overbevises.
Bare tre minutter?
»Det skal handle om Sherin Khankan!« siger han om sin kollega i ExitCirklen, der arbejder for at hjælpe voldsramte kvinder.
Men har du selv oplevet modstand?
»Det ved gud, jeg har. Man kan altid finde noget at fælde os for.«
»Der er stadig overskrifter, hvor der står, jeg er medlem af Ku Klux Klan. De ligger på internettet til evig tid, og det bliver jeg stadig hængt op på.«
»Men jeg er stadig sur over den overskrift i B.T., hvor der står, jeg er en løgner. Der er intet i det, jeg lavede, der var en løgn, men B.T. huggede det fra Weekendavisen, og det var en manipulerende artikel,« siger han.
»Jeg har også fået dødstrusler, men det tager jeg ikke så alvorligt. Det er altid en smertensperson, der har brug for kontakt,« fortæller han.
»Så når man kommer ud og snakker med dem, er det altid de sødeste mennesker,« siger han.
»Men det gider jeg ikke fokusere på. Det er Sherin Khankan, det skal handle om i aften,« gentager han og taler om arbejdet i Exitcirklen.
En alarmklokke fra højttalerne skriger i ørerne og sprænger decibel-skalaen. Advarer om, at filmen snart begynder.
B.T. må hellere få fat i Sherin Khankan, der hilser på gud og hver mand.
Hvad er det værste, du har oplevet?
»Jeg vil sige, at jeg har været meget forberedt på at møde modstand, og når du ændrer en struktur, ændrer du magtbalancen og vil møde opposition,« siger hun og fortsætter:
»Hvis jeg fokuserede på oppositionen, ville jeg ikke kunne sove om natten.«
Men hvad har du oplevet?
»Der er opposition fra højrefløjen, hvor jeg har fået dødstrusler. Der er opposition fra patriarkalske miljøer og fra min egen familie,« siger hun.
»Men hele min strategi er ikke at fortælle om modstanden, selvom alle journalister i hele verden spørger om det,« siger hun og fortæller, at hun fokuserer på positive historier for at fremme ligestillingens legitimitet i islam, inden hun går ind til filmen.
