Lever vi i bornerte tider, spurgte B.T. Nikita Klæstrup, Jesper Binzer, Thomas Evers Poulsen og Katrine Greis-Rosenthal under gallaen på en ny film om en lesbisk affære i 1700-tallet

Egentlig ville B.T. gerne have haft en kommentar fra Suzanne Bjerrehuus.

Den tidligere model blev hurtigt omringet af journalister, da hun ankom på den røde løber til premiere på Oscar-bejleren 'The Favourite' i den københavnske biograf Grand Teatret.

Men Asger Aamund var hurtig til at rive hende væk fra de nysgerrige journalister.

Suzanne Bjerrehuus deltog i de glade 70'ere, dengang hun var med i sengekantsfilmen 'I tyrens tegn'. Hun skyndte sig ind til filmens start med sin mand, Asger Aamund.
Suzanne Bjerrehuus deltog i de glade 70'ere, dengang hun var med i sengekantsfilmen 'I tyrens tegn'. Hun skyndte sig ind til filmens start med sin mand, Asger Aamund. Foto: Claus Bech
Vis mere

Den 70-årige forfatter og medieperson har mere eller mindre holdt sig væk fra offentligheden, siden hun fik en operation i luftrøret tilbage i marts.

Hun lider af forsnævring i luftvejene som følge af den kræftbehandling, hun fik for mere end 20 år siden.

Vi ville have spurgt den tidligere skuespiller, kendt for sengekantsfilmen 'I tyrens tegn', hvordan det står til med den frie seksualitet i Danmark

Anledningen er den anmelderroste kostume-komedie, som handler om to kvinder, der kæmper om dronningens gunst i 1700-tallets England.

Det bliver en hed og erotisk, lesbisk affære med stjerneskuespillerne Rachel Weisz og Emma Stone, som insisterede på en nøgenscene.

Lige en kunstkomedie for det snart 100 år gamle Grand Teatret, der altid har været for det finere etablissement.

Det er her, ældre damer med ravkæder drikker rødvin, analyserer film og kigger efter kulturpersonligheder. Det er her, de prisvindende ikke-amerikanske film med kunstnerisk niveau får spilletid, og det er her, man ikke kan få popcorn.

Katrine Greis-Rosenthal så strålende ud til premiere på 'The Favourite' i Grand Teatret.
Katrine Greis-Rosenthal så strålende ud til premiere på 'The Favourite' i Grand Teatret. Foto: Claus Bech
Vis mere

Spørgsmålet, om vi stadig er seksuelt frigjorte eller er blevet bornerte, går i stedet til det smukke, unge stjerneskud 33-årige Katrine Greis-Rosenthal.

»Jeg synes slet ikke, vi er bornerte. Det er et individuelt spørgsmål. Jeg er i hvert fald ikke bornert, og i Danmark ser jeg ingen problemer i forhold til den seksuelle frihed, uanset om man er homo eller hetero.«

Katrine Greis-Rosenthal mener, at vi i Danmark så at sige stadig kan bryste os af at have en fri holdning til nøgenhed.

»Det synes jeg. Man kan sagtens gå med bare bryster i Danmark. Jeg har været i Tisvilde hele sommeren med min gode veninde, og der ligger halvdelen topløse inklusive os selv, så det har vi stadig en fri tilgang til i Danmark,« fortæller Katrine Greis-Rosenthal.

»Men skulle der komme en rolle, hvor jeg skal vise mig nøgen, skal det give mening i forhold til historien. Det skal ikke bare være udstilling.«

Skuespillerinden er i det seneste år slået igennem som skuespiller i filmen og tv-serien 'Lykke-Per', i tv-serien 'Sygeplejeskolen' og netop nu er aktuel i Thomas Vinterbergs 'Kursk', der har premiere næste uge.

Nikita Klæstrup mener, at der langtfra er ligestilling mellem kønnene.
Nikita Klæstrup mener, at der langtfra er ligestilling mellem kønnene. Foto: Claus Bech
Vis mere

Nikita Klæstrup ankommer.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, når man hører, hvordan de unge taler sammen, har tingene ikke ændret sig til det bedre, siden jeg var 14 år gammel,« siger hun og fortsætter:

»Heldigvis er det gået op for unge piger, at det er uretfærdigt, at de bliver kaldt for ludere for at være sammen med drenge,« siger Nikita Klæstrup, der heller ikke længere går i nedringet. Læs hvorfor her.

Nikita Klæstrup fortæller, at hun lige for tiden ikke går i nedringet.
Nikita Klæstrup fortæller, at hun lige for tiden ikke går i nedringet. Foto: Claus Bech
Vis mere

Rockstjernen Jesper Binzer fra D-A-D møder op i vanlige jeans og langt hår. Han er glad for, at vi ikke længere er i '70erne, hvor der var bare bryster overalt.

»Frigørelsen blev prøvet af dengang, men der var ikke bevidsthed om det. Det endte med, at der var frit valg for grisebasserne. Nu skal der omtanke og bevidsthed til. Og jeg er meget glad for #MeToo-kampagnen,« siger forsangeren.

»Det er jo lidt fantastisk. Da jeg gik i skole, lærte vi, at en bikiniklædt kvinde var nedsættende. Så gik der 20 år, og så var der ikke andet end bikiniklædte kvinder på kølerhjelmene. Jeg blev oprigtig talt deprimeret over, hvad fanden der skete.«

Rockstjernen mener, at der er begyndt at komme bedre bevidsthed nu end i 'kølerhjelme-dagene'.

»Og jeg synes nok, at kvinder stadig holder fast i at demonstrere med bare bryster, så jeg tror ikke, vi skal være bange for, at bornertheden tager over. Det kommer ikke til at ske,« siger han, inden han i farten løber ind i salen med sin kone, Louise Giese, hvis mor Janne Giese var en del af 70'ernes kvindekamp og frigørelse.

Jesper Binzer til premiere på 'The Favourite' i Grand Teatret, mandag den 14. januar 2019.
Jesper Binzer til premiere på 'The Favourite' i Grand Teatret, mandag den 14. januar 2019. Foto: Claus Bech
Vis mere

Hvad så med det mandlige homomiljø? Vi møder den 40-årige danser Thomas Evers Poulsen og hans kæreste, Sæthór Kristjánsson, der er glade for, at homoseksuel sex efterhånden har fået en plads på lærredet.

»Så længe man fremstiller sex mellem homoer på film naturligt, er det en positiv udvikling. Flere homoseksuelle føler sig tryggere. Det er kun i fodbold, at der stadig er problemer,« siger danseren, der ikke havde nogen problemer med at springe ud.

»Jeg sprang ud for 21 år siden, og der var intet overhovedet. Måske fordi jeg hele tiden har været mig, og jeg har aldrig oplevet hate crimes,« siger Thomas Evers Poulsen.

Dog synes han, det er gået lidt ned ad bakke med den seksuelle frigjorthed i det hele taget.

Sæthór Kristjánsson og Thomas Evers Poulsen til premiere på The Favourite i Grand Teatret, mandag den 14. januar 2019
Sæthór Kristjánsson og Thomas Evers Poulsen til premiere på The Favourite i Grand Teatret, mandag den 14. januar 2019 Foto: Claus Bech
Vis mere

»Vi var jo et seksuelt foregangsland i 70'erne, men nu er det blevet mere opstrammet.«

Er det også det i homomiljøet?

»Det tror jeg ikke. Der er intet tillukket der.«

»Hvad betyder bornerthed,« spørger hans kæreste ironisk, inden de går ind i salen.