Ghita Nørby folder sit temperament ud, og filmens stjerne nægter at tale om sine forældre til gallapremiere på den røde løber

 

»Hvad er det for noget åndssvagt noget at spørge om,« siger Ghita Nørby til B.T., da vi onsdag møder hende på den røde løber ved gallapremieren på 'Før frosten'.

I biografen Imperial er der linet op med popcorn og vin, mens en hvinende violin udgør lydtapetet. Folk strømmer ind i salen, og de kendte stiller sig gladeligt op og lader sig fotografere.

Bevares. Det er festligt, men ikke så festligt som ved forrige måneds galla på Hella Joofs 'Happy Ending', hvor der var rythm and blues-orkester, tårne af flødeboller, marcipan og ekstra borde sat op til rødvin.

Ghita Nørby fortæller, at hendes mor var jaloux på hende, men bliver sur over opfølgende spørgsmål. Vis mere

Måske fordi filmen er en kende mere mørk og alvorlig.

'Før frosten' handler om en bondemands kamp for rigdom og status. Han går gennem ild og vand for sin datter. Sælger sin gård, sin datter og sig selv til en rig herremand for at opnå bedre kår for familien.

Filmen er instrueret af Michael Noer og har modtaget flotte anmeldelser.

Har de kendte mon også oplevet forældre, der er gået gennem ild og vand for deres familie og børnene? Hvad var deres forhold til fædrene og mødrene?

Ghita Nørby ser stadig attraktiv ud i en alder af 83 år. Vis mere

83-årige Ghita Nørby ser strålende ud i bedste diva-udklædning. Hun har en rolle som strategisk og kynisk mor i filmen.

Hvad er dit forhold til din far?

»Min far? Jamen, det er jo fra stenalderen. Jeg havde et meget godt forhold til mine forældre og især til min far. Han var en yderst humoristisk mand.«

Kan du huske en situation?

»Det kan jeg sagtens. Jeg ved ikke, om du ved, hvem han var?«

Nej.

»Han var operasanger på Det Kongelige Teater.«

Var I så ikke meget adskilt?

»Nej, for jeg var jo med. Altså, du skal altid huske, når du spørger, skal du ligesom vide en smule.«

Jamen, det ved jeg da godt. Nu var det lige et hurtigt indfald.

»Han er jo ung,« griner fotografen.

»Det er ingen undskyldning,« siger Ghita Nørby.

Hun griner højt.

Jeg har til gengæld læst et interview, hvor du roser din far og taler om problemer med din mor?

»Jamen, det er jo ikke så mærkeligt. Det med døtre og mødre er ikke et ukendt fænomen. Mor er jo altid ældre end datter.«

Så hun var jaloux?

»Det er da klart. Jeg havde en meget lykkelig barndom, men når man bliver selvstændig teenager, bliver livet noget andet. Kender du ikke det fra dig selv måske?«

Men jeg har også læst noget med, at din mor kiggede strengt på dig, at der var onde øjne?

»Altså, lad nu være med at være B.T. på den måde. Det er så åndssvagt sagt.«

Hun henvender sig målløs til fotografen, som om han har sat det i scene. Smiler stort.

Så det passer ikke?

»Sådan noget gider jeg ikke sige ja til, for jeg synes, det er åndssvagt. Min mor og mig er ikke et forhold, jeg gider at stå og snakke om her til premieren. Det er en meget mere alvorlig sag og ikke noget letkøbt fis i en hornlygte.«

»Altså.«

Hun ryster på hovedet og griner. Hun henvender sig til fotografen.

»Vil du have et billede eller hvad?«

»Tak, Ghita.«

Hun aer mig på skulderen og går.

Og hun har jo nok ret. Det er ikke tidspunktet at tale om dårlige barndomsminder. Eller fiske efter citater til spisesedlerne.

Kristian Halken har haft et godt forhold til sin far. Mere vil han ikke sige om den sag. Vis mere

Kristian Halken hopper heller ikke på vognen.

Hvordan var forholdet til din far?

»Det var fint. Der var ikke noget der. Han er væk, og jeg savner ham stadig.«

Hvordan er du vokset op?

»Jeg er vokset op i en bondefamilie på Sydfyn i gode kår.«

En bondemand. Så må du da have haft en streng far ligesom ham i filmen?

»Det vil jeg ikke sige noget om.«

Han griner også.

Hvad er det mest mindeværdige øjeblik med din far?

»Nej, du får den ikke.«

Nikolaj Kopernikus giver heller ikke noget.

»Nej, det kan jeg ikke stå her til en premiere at snakke om. Det er for omstændeligt.«

»Overordnet set, ja. Min far ville gå igennem ild og vand for mig. Der er bånd mellem forældre og børn,« siger Nikolaj Kopernikus. Han beskriver opvæksten hos sin far som meget kærlig. Vis mere

Filmens stjerne Jesper Christensen vil heller ikke tale om sit anstrengte forhold til sin egen far.

»Der fik du mig. Det kan jeg ikke svare på. Jeg har ikke tænkt på min far. Og det har jeg ikke lyst til at snakke om. Det bliver for privat.«

»Jeg har kun tænkt på mig selv. Mig og mine børn.«

Hvad har du tænkt?

»At der ikke er nogen grænse for, hvad man vil gøre for sine børn. At man render rundt og er skide bekymret, selvom de er blevet voksne.«

Jesper Christensen tror, jeg er en, han kender, og skal til at give mig et kram. Så bekender jeg journalist-kulør. Vis mere

Klokken ringer og ringer i salen, og publikum går mod lærredet. Tilbage står flere hundrede tomme vinglas, og popcornene flyder på gulvet.

Instruktør Michael Noer kommer over.

»Skal jeg tage med i salen?« spørger Jesper Christiansen.

»Det bestemmer du selv,« svarer Michael Noer.

Jesper Christensen kigger over på mig. Smiler og siger farvel. Filmen er i gang.