At dømme efter forhåndsinteressen kan det danske Melodi Grand Prix 2002 kun blive lige så stor en succes som i år. B.T. er derfor glade for at fortsætte samarbejdet med DR Online og DRs underholdningsafdeling.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Som i forbindelse med både det danske og det internationale Melodi Grand Prix 2001 har B.T. indgået en samarbejdsaftale med DR. Fra og med begyndelsen af januar vil B.T. levere nyhedsstof til DRs nye Grand Prix-internetsite www.dr.dk/grandprix/.

»Melodi Grand Prix har i de sidste tre-fire år oplevet en fantastisk udvikling i folkelig interesse og musikalsk kvalitet. Denne events utrolige optur har bl.a. været båret af et stærkt engagement fra B.T.. Derfor er det et naturligt valg af mediepartner nu, hvor det igen går løs. TV-UHAs site havde bare i sidste weekend langt over 30.000 hits, og med samarbejdsaftalens sikring af friske nærværende nyheder om Melodi Grand Prix vil interessen utvivlsomt være stigende. DR ønsker ligesom B.T. at være helt fremme i den moderne medieudvikling og arbejde på alle medieplatforme. Med nyheder, oplysning, chats, streaming, konkurrencer m.m. fortsætter udviklingen,« siger redaktør i TV-UHA Morten Carlsson, og afslører en dansk MGP-nyhed:

»I år kan danskerne for første gang, til både det danske Melodi Grand Prix og Eurovisionens Melodi Grand Prix, også stemme via SMS på favoritsangen.«

Nina Vedel-Petersen, medlem af B.T.s chefredaktion, siger om samarbejdet:

»For B.T. er det en god mulighed at få del i den kæmpebegivenhed, som det danske og internationale Melodi Grand Prix var i år. Her på redaktionen satte vi fuld skrue på den redaktionelle dækning mange måneder før begivenheden, og vi var kun glade for, at DR kunne bruge vores artikler. Netop online-samarbejdet om sådan en stor og bred begivenhed viser store perspektiver for andre former for synergi-effekt også fremover. Det er en ren win-win situation.«