Elitesoldaten og Bjarne Riis’ mentale coach, B.S. Christiansen, blev for kort tid siden kaldt for 'min gode ven' af Stein Bagger, da Bagger i et Jyllands-Posten-interview sagde:

- … min gode ven B.S. Christiansen har en gang sagt noget meget klogt, som jeg forsøger at leve efter: Hvis du er bange for noget, så konfronter det, og når du ikke kan gøre mere ved det, så lad det ligge.

Elitesoldaten understreger imidlertid over for B.T., at de to ikke er 'gode venner':

- Det, vi er, er 1000 kilometer fra at være gode venner. Jeg har mødt ham et par gange, men har ikke haft yderligere med ham at gøre, siger B.S. Christiansen til B.T. og tilføjer:

- Jeg har set ham holde et oplæg, men vil ikke kalde ham en god ven.