Omringet af bare bryster og nøgne kroppe stod digital kreatør Astrid Andersen på museet Glyptoteket i København.
Et museum, hun længe har elsket at besøge, men denne mandag gik hun derfra med tårer i øjnene og følelsen af at være blevet udstillet og ydmyget, fortæller hun til B.T.
Astrid Andersen kan lide at have sjovt tøj på, som hun viser frem til sine knap 29 tusinde følgere på Instagram. Det gør ikke noget, at det er lidt vildere end den gængse dansker – eller at folk en gang imellem kigger to gange efter hendes høje hat.
På Glyptoteket blev der knipset tre billeder af Astrid Andersen i en lille hat, sorte strømpebukser og korte shorts, før en vagt opsøgte hende og hendes veninde.
Imellem tårnhøje statuer af nøgne kroppe på det ikoniske ternede gulv fik hun at vide, at hun ikke var klædt ordentligt på til museet.
»Han siger, at det er et familiemuseum, og at jeg ikke har særligt meget tøj på. Jeg blev helt paf,« siger hun.
Beskeden var for Astrid Andersen klar: Tag mere tøj på eller forlad museet.
»Jeg får tårer i øjnene. Det er jo ydmygende. Jeg følte mig udstillet og helt forkert, selvom jeg jo godt ved, at der ikke er noget forkert ved mig eller det tøj, jeg har på,« fortæller hun.
Glyptoteket mener ikke, at du blev smidt ud. Hvad siger du til det?
»Jeg måtte ikke blive der, fordi jeg ikke havde mere tøj på. Han bad mig om at tage mere tøj på, men hvor skulle jeg have fået det fra? Hvis vi alligevel måtte blive der, var der jo ingen grund til at sige det til mig,« siger hun og understreger, at vagten ikke var direkte ubehagelig, men at det var situationen, som var.
»Det var jo hans personlige vurdering. Det var hans syn, der var afgørende.«
Derfor forlod Astrid Andersen museet. Hun gik ned til billetkontrolløren og fik pengene tilbage.
»Folk skal jo ikke smides ud på baggrund af, hvad de har på. Det føltes som en lille magtudøvelse, og den magt burde ingen have. Jeg var jo ikke nøgen, jeg havde tykke strømpebukser på.«
»Det gør mig så ked af det, at jeg skal mindes denne episode, når jeg kommer her fremover. Jeg synes netop, at museer er et billede på, hvor langt man er nået historisk. Det er lidt ironisk for mig, at jeg har stået mellem nøgne statuer og fået den besked.«
Da Astrid Andersen kom ud fra museet, som hun længe har holdt så meget af, slog en tanke sig fast: Der går nok lang tid, før hun kommer her igen.
B.T. har været i kontakt med Glyptoteket, der ikke ønsker at udtale sig yderligere, men henviser til den kommentar, de har skrevet på Astrid Andersens Instagram-opslag.
'Vores personale prøver hver dag at balancere forskellige hensyn på en ordentlig måde. Grænsen mellem at respektere den enes udtryksform, og sikre, at andre ikke bliver ukomfortable, er svær. Hvilket din reaktion også illustrerer,' lyder det i kommentaren.
'Du har en god pointe i, at det er skrøbeligt at lade det være op til den enkelte vagt. Det vil vi tage op til drøftelse.'
Videre står der skrevet, at museet er ked af, at besøget endte på en ærgerlig måde, og at Astrid Andersen ifølge dem ikke blev smidt ud, men derimod valgte at forlade museet selv.